Investor's wiki

Subjektiv værditeori

Subjektiv værditeori

Hvad er den subjektive værditeori?

Den subjektive værditeori hævder, at værdien af et objekt ikke er fastsat af mængden af ressourcer og arbejdstimer, der gik med at skabe det, men er variabelt i henhold til dets kontekst og dets brugeres perspektiv. Faktisk, hævder teorien, er værdien af ethvert objekt bestemt af den person, der køber eller sælger den.

Denne økonomiske teori antyder, at et produkts værdi bestemmes af, hvor knapt eller nyttigt det er for individet.

Den subjektive værditeori blev udviklet i slutningen af det 19. århundrede af datidens økonomer og tænkere, herunder Carl Menger og Eugen von Böhm-Bawerk.

  • Den traditionelle værditeori hævder, at en genstands værdi bestemmes af mængden af arbejdskraft og omkostningerne ved de ressourcer, der gik med til at lave den.
  • Den subjektive værditeori antyder, at et objekts værdi ikke er iboende, men ændrer sig i henhold til dets kontekst.
  • Et produkts knaphed er blandt de faktorer, der kan ændre dets værdi pĂĄ markedet.

Forståelse af den subjektive værditeori

Den subjektive værditeori var en dramatisk afvigelse fra tidligere økonomers antagelse, herunder Karl Marx, om, at et objekts værdi var summen af omkostningerne ved det arbejde og de ressourcer, det tog at producere det.

Konceptet om, at værdi er subjektiv, antyder, at det ikke kan måles konsekvent.

Lad os for eksempel sige, at du har én uldfrakke, og vejret er ekstremt koldt udenfor. Du vil gerne have den frakke på for at forhindre dig i at fryse. I det øjeblik kan uldfrakken være mere værd for dig end en diamanthalskæde.

Hvis temperaturen derimod er varm, vil den værdi, du placerer på den frakke, falde. Faktisk er pelsens værdi baseret på dit ønske og behov for den, ligesom den værdi, du tillægger den, ikke nogen iboende værdi af pelsen.

Hvordan den subjektive teori om værdi anvendes

Efter den subjektive værditeori kan det være muligt at skabe eller øge værdien af en genstand ved at overføre ejendomsretten til den til en ejer, der betragter objektet til en højere værdi. Dette kan være sandt, selvom objektet ikke er ændret på nogen måde.

Situationsmæssige omstændigheder, kulturel betydning, sentimentalitet, nostalgi og knaphed påvirker alle genstandes værdi. For eksempel kan samleobjekter som klassiske biler, baseballkort og tegneserier værdiansættes til meget højere priser end deres oprindelige salgspriser. Varernes værdi stammer fra efterspørgsel.

Når genstande sættes på auktion, angiver budgiverne, hvilken værdi de mener, genstanden har. Hvert bud hæver værdien, selvom selve varen ikke har ændret sig i funktion eller form.

Denne værdi vil dog muligvis ikke bevares over tid. Et kunstværk eller håndværk, der var højt værdsat i victoriansk tid, er måske lidt værd i dag. Et moderne produkt holder muligvis ikke sin relevans, hvis det flyttes til en region, hvor konteksten er ukendt eller repræsenterer et upopulært perspektiv.