Solidaritetsskat
Hvad er en solidaritetsskat?
En solidaritetsskat er en regeringspålagt skat, der opkræves i et forsøg på at skaffe finansiering til teoretisk samlende (eller solidariske) projekter. Skatten fungerer sammen med indkomstskatter og lægger en ekstra byrde på skatteyderne, herunder enkeltpersoner, enkeltmandsvirksomheder og selskaber.
Hvordan Solidaritetsskat virker
Solidaritetsskat opkrævet af det offentlige er med til at finansiere projekter, der har til formål at samle offentligheden om et eller flere specifikke mål. Skatten betales udover person- eller selskabsskat og beregnes generelt ud fra en procentdel af skatteregningen. I nogle tilfælde er det en fast takst.
Solidaritetsskatter kan påberåbes i krigstider eller udføre store værker, som begge opmuntrer en befolkning og dens patriotiske ånd. Solidaritetsskatter kan antage flere former, herunder engangsansættelser, et tillæg på indkomstskatter, et tillæg på salgs- eller momsafgifter eller andre inddrivelsesmetoder. Oftest er det meningen, at solidaritetsskatterne skal være kortvarige og ikke blive permanente, selvom det ikke altid er tilfældet.
Eksempler på solidaritetsskatter
###Tyskland
Solidaritetsskatten er blevet overvejet eller indført i flere nationer, især Tyskland, hvis solidaritetsskat blev brugt til at hjælpe med at genopbygge det østlige Tyskland. Landet indførte en solidaritetsskat med en fast sats på 7,5 % på al personlig indkomst i 1991, efter at Øst- og Vesttyskland blev slået sammen igen. Formålet med skatten var at skaffe kapital til den nyintegrerede administration. Det blev implementeret og indsamlet i kun et år, da det kun var tænkt som et kortsigtet program.
Men i 1995 genindførte regeringen skatten for at hjælpe med at finansiere økonomisk udvikling i det østlige Tyskland. Efter at satsen blev nedsat i 1998, skal skatteyderne betale 5,5 % tillægsskat af deres årlige selskabs- og privatskat til solidaritetsskatten. Da solidaritetsskatten var tænkt som et kortsigtet tillæg eller tillægsskat oven i almindelige indkomstskatter, har den langsigtede tyske solidaritetsskat været under lup for at være forfatningsstridig.
I 2018 blev der aftalt forhandlinger om en solidaritetsskattelettelse mellem landets to vigtigste politiske partier, Kristendemokraterne (CDU) og Socialdemokratiet (SPD), for at sænke solidaritetsskatten på lav- og mellemindkomstskatteydere.
###Frankrig
I Frankrig opkræves en solidaritetsskat på formue. Denne formueskat,. lokalt kendt som Impôt de solidarité sur la formue (ISF) eller solidaritetsskat på formuer, betales af anslået 350.000 husstande med en nettoformue på mere end €1,3 millioner. Den blev første gang implementeret i 1981 som Impôt sur les Grandes Fortunes (IGF), afsluttet i 1986 og genindført som ISF i 1988. Indbyggere i Frankrig er skattemæssigt underlagt solidaritetsformueskat, som opkræves på alle deres aktiver --lokale aktiver og globale aktiver.
Solidaritetsskatten er blevet kritiseret af mange, der mener, at den driver de velhavende væk fra Frankrig eller tilskynder de rige til at finde måder at unddrage sig skatten på. I 2017 indvilligede den franske regering i at afskaffe solidaritetsskatten på formue og erstatte den med en solidaritetsskat på ejendom (fra 1. januar 2018), som vil have samme tærskel og sats som ISF, men som kun skal betales på ejendomsaktiver— ikke aktier, obligationer eller livsforsikringer.
##Højdepunkter
Solidaritetsskatter er oftest tænkt som kortsigtede finansieringsløsninger, selvom visse formueskatter har været gældende i længere perioder.
En solidaritetsskat er en ekstra skat, som en regering opkræver for at finansiere socialt samlende aktiviteter eller projekter.
Eksempler kan omfatte et tillæg på benzin til finansiering af uddannelse eller veje, eller yderligere føderal indkomstskat for at finansiere krigsindsatsen.
