Regnskabsperiode
Hvad er en regnskabsperiode?
En regnskabsperiode er et fastlagt tidsinterval, hvor regnskabsfunktioner udføres, aggregeres og analyseres, inklusive et kalenderår eller et regnskabsår. Regnskabsperioden er nyttig til at investere, fordi potentielle aktionærer analyserer en virksomheds præstation gennem dens regnskaber, der er baseret på en fast regnskabsperiode.
Sådan fungerer en regnskabsperiode
Der er typisk flere regnskabsperioder aktive i øjeblikket på et givet tidspunkt. En virksomhed kan f.eks. lukke regnskaberne for juni måned. Dette angiver, at regnskabsperioden er måneden (juni), selvom virksomheden måske også ønsker at aggregere regnskabsdata efter kvartal (april til juni), halv (januar til juni) og et helt kalenderår.
Regnskabsperiodetyper
Et kalenderår med hensyn til regnskabsperioder angiver, at en virksomhed begynder at aggregere regnskabsposter den første dag i januar og efterfølgende stopper akkumuleringen af data den sidste dag i december. Denne årlige regnskabsperiode efterligner en grundlæggende 12-måneders kalenderperiode.
En virksomhed kan også vælge at indberette finansielle data ved brug af et regnskabsår. Et regnskabsår sætter vilkårligt begyndelsen af regnskabsperioden til en hvilken som helst dato, og finansielle data akkumuleres i et år fra denne dato. For eksempel vil et regnskabsår, der starter den 1. april, slutte den 31. marts det følgende år.
Årsregnskaber dækker regnskabsperioder, såsom resultatopgørelse og balance. Resultatopgørelsen angiver regnskabsperioden i overskriften, såsom "...for året afsluttet dec. 31, 2019." I mellemtiden dækker balancerne et tidspunkt, dvs. slutningen af regnskabsperioden.
Krav til regnskabsperioder
Konsistens
Regnskabsperioder fastsættes til rapportering og analyseformål. I teorien ønsker en virksomhed at opleve ensartet vækst på tværs af regnskabsperioder for at vise stabilitet og udsigter til langsigtet rentabilitet. Den regnskabsmetode, der understøtter denne teori, er periodiseringsmetoden.
Periodiseringsmetoden kræver, at der foretages en regnskabspostering, når en økonomisk begivenhed indtræffer, uanset tidspunktet for det kontante element i begivenheden. For eksempel kræver periodiseringsmetoden afskrivning af et anlægsaktiv over aktivets levetid. Denne indregning af en udgift over adskillige regnskabsperioder muliggør relativ sammenlignelighed på tværs af denne periode i modsætning til en fuldstændig rapportering af udgifter, når varen blev betalt.
###Matchningsprincip
En primær regnskabsregel vedrørende brugen af en regnskabsperiode er matchningsprincippet. Matchningsprincippet kræver, at udgifter indberettes i den regnskabsperiode, hvor udgiften er afholdt, og at alle tilknyttede indtægter optjent som følge af denne udgift rapporteres i samme regnskabsperiode. For eksempel vil den periode, hvor vareomkostningerne indberettes, være den samme periode, hvor omsætningen indberettes for de samme varer.
Matchningsprincippet dikterer, at finansielle data, der rapporteres i én regnskabsperiode, skal være så fuldstændige som muligt, og at alle finansielle data ikke bør spredes på tværs af flere regnskabsperioder.
##Højdepunkter
Regnskabsperioder oprettes til rapportering og analyseformål, og periodiseringsmetoden giver mulighed for ensartet rapportering.
En regnskabsperiode er en periode, der dækker over bestemte regnskabsfunktioner, som enten kan være et kalender- eller regnskabsår, men også en uge, måned eller kvartal mv.
Matchningsprincippet siger, at udgifter skal indberettes i den regnskabsperiode, hvor udgiften er afholdt, og alle indtægter optjent som følge af denne udgift skal indberettes i samme regnskabsperiode.
