Udlandsgæld
Hvad er udenlandsk gæld?
Udenlandsk gæld er penge lånt af en regering, et selskab eller en privat husholdning fra et andet lands regering eller private långivere. Udlandsgæld omfatter også forpligtelser over for internationale organisationer som Verdensbanken,. Asian Development Bank (ADB) og Den Internationale Valutafond (IMF). Samlet udenlandsk gæld kan være en kombination af kortfristede og langfristede forpligtelser.
Udlandsgæld, også kendt som udlandsgæld, er steget støt i de seneste årtier med uvelkomne bivirkninger i nogle låntagerlande. Disse omfatter langsommere økonomisk vækst, især i lavindkomstlande, såvel som lammende gældskriser, uro på de finansielle markeder og endda sekundære effekter såsom en stigning i menneskerettighedskrænkelser.
Forståelse af udenlandsk gæld
En regering eller et selskab kan låne fra en udenlandsk långiver af en række årsager. For det første er lokale gældsmarkeder muligvis ikke dybe nok til at dække deres lånebehov, især i udviklingslandene. Eller udenlandske långivere tilbyder måske blot mere attraktive vilkår. Især for lavindkomstlande er lån fra internationale organisationer som Verdensbanken en væsentlig mulighed, da det kan give finansiering, som det ellers ikke ville være i stand til at opnå, til attraktive priser og med fleksible tilbagebetalingsplaner.
Verdensbanken indsamler i samarbejde med IMF og Bank for International Settlements (BIS) kortsigtede udenlandske gældsdata fra databasen Quarterly External Debt Statistics (QEDS). Langsigtet ekstern gældsdata kompilering udføres også i fællesskab af Verdensbanken, individuelle lande, der bærer udenlandsk gæld, og multilaterale banker og officielle låneagenturer i større kreditorlande.
Virkningen af stigende udenlandsk gæld
For høje niveauer af udenlandsk gæld kan hæmme landes evne til at investere i deres økonomiske fremtid – hvad enten det er via infrastruktur, uddannelse eller sundhedspleje – da deres begrænsede indtægter går til at betjene deres lån. Dette forhindrer langsigtet økonomisk vækst.
Dårlig gældsforvaltning kombineret med chok såsom et kollaps i råvarepriser eller alvorlig økonomisk afmatning kan også udløse en gældskrise. Dette forværres ofte, fordi udenlandsk gæld normalt er denomineret i valutaen i långiverens land, ikke låntageren. Det betyder, at hvis valutaen i lånelandet svækkes, bliver det så meget sværere at betjene denne gæld.
Høje niveauer af udenlandsk gæld har bidraget til nogle af de værste økonomiske kriser i de seneste årtier, herunder den asiatiske finanskrise og i det mindste i Grækenland og Portugals tilfælde euroområdets gældskrise.
Venter på den næste krise
Ifølge et skøn er mængden af penge, som udviklingslandenes regeringer betaler til udenlandsk gæld, næsten fordoblet fra 2010 til 2018, som en procentdel af statens indtægter. Ekstraordinært lave renter på plads siden den globale finanskrise i 2008 har gjort det lettere for regeringer, virksomheder og forbrugere at påtage sig højere gæld. Og med en alvorlig global økonomisk nedtur, der udspiller sig på grund af spredningen af den nye coronavirus, synes en forstyrrende gældskrise i et eller flere lande at være sandsynlig i en ikke alt for fjern fremtid.
De menneskelige omkostninger ved høj udenlandsk gæld
Ud over de lidelser, der følger af økonomisk stagnation, har FN også forbundet høje niveauer af udenlandsk gæld og en regerings afhængighed af udenlandsk bistand til menneskerettighedskrænkelser. Økonomisk nød får regeringer til at skære i sociale udgifter og reducerer de ressourcer, de har til at håndhæve arbejdsstandarder og menneskerettigheder, siger FN.
Højdepunkter
Udlandsgælden har været støt stigende i de seneste årtier med uvelkomne bivirkninger i nogle låntagerlande, især udviklingsøkonomier.
Udenlandsk gæld er penge lånt af en regering, et selskab eller en privat husholdning fra et andet lands regering eller private långivere.
