arbejder
Hvad er en Jobber?
"Jobber" er et slangudtryk for en market maker på London Stock Exchange før midten af 1980'erne. Jobbers, også kaldet "stockjobbere", fungerede som market makers (MM'ere). De havde aktier i deres egne bøger og skabte markedslikviditet ved at købe og sælge værdipapirer og matche investorernes købs- og salgsordrer gennem deres mæglere, som ikke måtte lave markeder.
Udtrykket "jobber" bruges også til at beskrive en mindre grossist eller mellemmand i detailhandlen.
Forstå Jobbers
Lidt er kendt om jobbers aktiviteter, fordi de førte få optegnelser, men i begyndelsen af det 19. århundrede havde London hundredvis af jobfirmaer. Jobbers antal faldt dramatisk i løbet af det 20. århundrede, indtil de ophørte med at eksistere i oktober 1986. Denne måned var, da det finansielle " Big Bang " indtraf, et stort skift i London Stock Exchanges aktiviteter. Londons finansielle sektor blev pludselig dereguleret, faste provisioner blev erstattet af forhandlede provisioner, og elektronisk handel blev implementeret.
Jobbers efterlod nogle få optegnelser over deres affærer, og hverken journalister eller andre observatører beholdt meget i form af detaljerede regnskaber over deres arbejde. Mundtlige historier om banker, børsmæglerfirmaer og andre bekymringer har været og vil fortsat være det primære grundlag for enhver historisk rekord relateret til jobbere.
Center for Metropolitan History har samlet et arkiv af interviews med tidligere jobbere, som fungerer som en permanent registrering af det sidste halve århundrede af en karakteristisk del af Londons finansielle liv.
Særlige overvejelser
Jobbersystemet udviklede sig til en genkendelig moderne form i løbet af det 19. århundrede, efterhånden som rækken af værdipapirtyper blev udvidet. Mindst halvdelen af medlemmerne af London Stock Exchange begyndte at specialisere sig i at skabe et kontinuerligt marked for en af de førende typer af disse værdipapirer.
Forskellen mellem disse market-makere, eller jobbers, og de mæglere, der handlede med dem på vegne af offentligheden, var en klar, men var i det væsentlige baseret på skik og brug indtil 1909, hvor en enkelt kapacitet formelt blev indlemmet i London Stock Udvekslingsregler. I 1914 eksisterede der over 600 arbejdende virksomheder, sammen med mange enkeltmandsarbejde.
Disse tal faldt støt, efterhånden som den institutionelle investor fortrængte den private, og omfanget af påkrævet jobkapital steg dramatisk. På tærsklen til "Big Bang" var der kun fem store jobing-firmaer på gulvet på London Stock Exchange, selvom dette numeriske fald ikke nødvendigvis betegnede et fald i omsætteligheden, som systemet gav.
##Højdepunkter
Jobbersystemet udviklede sig til en genkendelig moderne form i løbet af 1800-tallet, efterhånden som rækken af værdipapirtyper blev udvidet.
En jobber, også kendt som aktiejobber, var en betegnelse, der blev brugt om en market maker på London Stock Exchange.
Udtrykket "jobber" blev brugt før oktober 1986, men man ved ikke meget om deres faktiske aktiviteter, da de førte få optegnelser.
Jobbers efterlod nogle få optegnelser over deres affærer, og hverken journalister eller andre observatører beholdt meget i form af detaljerede regnskaber over deres arbejde.
Jobbers havde aktier på deres egne konti og hjælper med at øge markedslikviditeten ved at matche investorernes købs- og salgsordrer gennem deres mæglere.
##Ofte stillede spørgsmål
Hvad var forskellen mellem en arbejdsmand og en mægler?
En aktiejobber fungerede som en market maker i aktier, hvor han købte og solgte aktier for egen regning og tjente penge på bud-ask-spredningen. En børsmægler letter i stedet ordrer på vegne af kunder og tjener en kommission. En mægler kan have købt eller solgt værdipapirer fra en jobber for deres kunder.
Hvornår forsvandt Jobbers?
Aktiejobbere forsvandt officielt fra britiske børser i oktober 1986, hvilket faldt sammen med en pludselig deregulering af finansmarkederne i Storbritannien sat i kraft af daværende premierminister Margaret Thatcher. Denne deregulering betød, at aktiejobbere ikke længere var nødvendige for at lette aktiehandelen; samtidig med, at der blev gennemført bestræbelser på at indføre elektronisk, skærmbaseret handel, hvilket yderligere førte til deres forældelse.
Hvordan opstod stockjobbing?
Stockjobbing, eller professionel handel med aktier på en børs, har sin oprindelse i 1690'erne efter Storbritanniens finansielle revolution. Resultatet af disse finansielle reformer var fremkomsten af aktieselskaber, hvis aktier frit kunne købes og sælges. Dette førte til fremkomsten af regulerede børser og oprettelsen af "jobbere" for at lette handelen med disse nye aktier.
