Lombard rate
Hvad er Lombard-kursen?
Lombard-renten er den rente, der opkræves af centralbanker, når de yder kortfristede lån til kommercielle banker. Traditionelt henviser det til lån, der er dækket af specifik sikkerhed. Udtrykket stammer fra regionen Lombardiet i Italien, som har en rig historie med bankhuse, der går tilbage til middelalderen. I dag er det hovedsageligt forbundet med Bundesbank,. Tysklands centralbank.
Hvordan Lombard-kursen virker
Historisk set var Lombard-kursen forbundet med bankhusene i Italiens Lombardiet-region, som var berømte for deres pantsatte sikkerhedslån. Nogle kilder knytter udtrykkets historie til Bardi-bankfamilien, som startede i Lombardiet og byggede Compagnia dei Bardi-bankhuset. Denne familie drev også et Paris-kontor kendt som Maison de Lombard, som specialiserede sig i pantsatte sikkerhedslån. Disse lån blev populære i hele Europa, hvilket fik Lombardrenten til at blive en almindelig betegnelse blandt kontinentets banksamfund.
I Tyskland blev Lombard-kursen kendt som "lombardsatz" og blev betragtet som en vigtig finansmarkedsindikator. Efterhånden som Tysklands økonomiske betydning i Europa voksede, blev Lombard-kursen en af de vigtigste finansielle målinger i Europa.
I nyere tid er henvisninger til Lombard-renten blevet mindre almindelige, erstattet af de renter, der er offentliggjort af Den Europæiske Centralbank (ECB). Den gamle terminologi bruges dog stadig af nogle europæiske lande. For eksempel fortsætter Polen med at henvise til den Lombardiske banktradition på en række forskellige måder, hvor termer som "Lombard-lån", "Lombard-rente" og "Lombard-facilitet" forbliver i almindelig brug.
I dag gælder Lombard-renten hovedsageligt for europæiske banker, hvor den indtager en lignende rolle som den diskonteringsrente, der anvendes af Federal Reserve i USA. I Europa er Lombard-renten typisk sat til omkring 0,50 % over Bundesbanks diskonteringsrente.
Før dannelsen af euroen havde Tyskland bemyndigelse til at kontrollere sin egen pengepolitik ved at hæve eller sænke Lombard-kursen efter eget skøn. Dette er ikke længere tilfældet, da ECB har myndigheden til at fastsætte renter og vejlede pengepolitikken.
Eksempel på Lombard-kursen
Begrebet Lombard-rente blev tidligere brugt til specifikt at henvise til de renter på lån, som den tyske Bundesbank, Tysklands centralbank, ydede til sine kreditkunder. I lighed med de italienske bankhuse i middelalderen blev banker forpligtet til at stille sikkerhed i sikkerhed for at modtage et Lombard-lån.
I 1999 overtog ECB imidlertid opgaven med at fastsætte Lombard-renten for banker i Den Europæiske Union (EU). Udtrykket Lombard-rente blev droppet til fordel for "rentesats på primære markedsoperationer" (MRO). Ikke desto mindre fortsatte nogle lande med at bruge udtrykket Lombard-rente til at henvise til deres centralbanks kortfristede udlånsrente til kommercielle banker, både i og uden for EU.
##Højdepunkter
Det stammer fra middelalderen fra italienske bankhuses aktiviteter.
I dag er begrebet mindre almindeligt, men det bruges stadig af og til i europæiske og internationale banksammenhænge.
Lombard-renten er den centralbankrente, der bruges til kortfristede lån med sikkerhed til centralbanker.