Kryptografi

Fremskridt inden for computerteknologi har gjort data mere tilgængelige, og selvom dette kan give en kæmpe fordel, har det også en ulempe. Onlinedata er udsat for mange trusler, herunder tyveri og korruption. Kryptografi (eller kryptologi) er en løsning, der har gjort det muligt at beskytte information mod nogle af de risici, der er forbundet med datalagring og distribution. Det er ikke til at sige, at konceptet med at kryptere data er nyt. Selv før den digitale æra har folk maskeret budskaber for at forhindre utilsigtede publikum i at læse dem. Men den øgede brug af computerenheder bragte videnskaben om kryptering til et helt nyt niveau.

Hvad er kryptografi?

Med få ord er kryptografi videnskaben om at skjule information. Mere specifikt gør moderne kryptografi brug af matematiske teorier og beregninger til at kryptere og dekryptere data eller for at garantere integriteten og ægtheden af informationen.

I en grundlæggende proces med tekstkryptering gennemgår en almindelig tekst (data, der tydeligt kan forstås) en krypteringsproces, der omdanner den til chiffertekst (som er ulæselig). Ved at gøre dette kan man garantere, at den sendte information kun kan læses af en person, der er i besiddelse af en bestemt dekrypteringsnøgle.

Ved at bruge specifikke kryptografiske teknikker er man i stand til at sende følsomme data selv over usikrede netværk. Krypteringsniveauet vil afhænge af graden af beskyttelse, som dataene kræver. For eksempel er den type sikkerhed, der bruges på almindelige personlige filer (som kontakter), ikke den samme som den, der bruges på kryptovaluta-netværk.

At lære, hvordan kryptografi fungerer, er afgørende for at forstå dens betydning inden for kryptovalutasystemer. De fleste blockchain-systemer, såsom det med Bitcoin, gør brug af et bestemt sæt kryptografiske teknikker, der gør det muligt for dem at fungere som en decentraliseret og offentlig hovedbog, hvorigennem digitale transaktioner kan foregå på en meget sikker måde.

Hvordan fungerer kryptografi?

Den moderne kryptografi består af forskellige studieområder, men nogle af de mest relevante er dem, der omhandler symmetrisk kryptering, asymmetrisk kryptering, hash-funktioner og digitale signaturer.

Bitcoin-protokollen gør brug af kryptografiske beviser for at sikre netværket og for at sikre gyldigheden af hver transaktion. Digitale signaturer garanterer, at hver bruger kun er i stand til at bruge midlerne i sin egen tegnebog, og at disse midler ikke kan bruges mere end én gang. For eksempel, hvis Alice sender 2 bitcoins til Bob, opretter hun en transaktion, der i det væsentlige er en besked, der bekræfter tilføjelsen af 2 bitcoins til Bobs tegnebog, mens hun fjerner mønterne fra Alices tegnebog. Det kan hun dog kun ved at levere en digital signatur.

Et andet vigtigt element i Bitcoin-protokollen er Hashcash-funktionen, som definerer Proof of Work-konsensusmekanismen og mineprocessen (ansvarlig for sikring af netværket, validering af transaktioner og generering af nye mønter). Hashcash gør brug af en kryptografisk funktion kaldet SHA-256.

Kryptografi er en væsentlig del af blockchain-teknologien og er derfor afgørende for enhver kryptovaluta. Kryptografiske beviser anvendt på distribuerede netværk muliggjorde skabelsen af tillidsløse økonomiske systemer, der fødte Bitcoin og andre decentraliserede digitale valutaer.