Demografisk udbytte

Hvad er demografisk udbytte?

Demografisk udbytte henviser til væksten i en økonomi,. der er resultatet af en ændring i aldersstrukturen for et lands befolkning. Ændringen i aldersstrukturen skyldes typisk et fald i fertilitets- og dødelighedsrater.

Forstå demografisk udbytte

Mens de fleste lande har set en forbedring i børns overlevelsesrater, forbliver fødselsraterne høje i mange af dem, især i mindre udviklede lande. Disse lande nyder derfor sjældent en økonomisk fordel kendt som det demografiske udbytte.

Demografiske udbytter er hændelser i et land, der nyder godt af accelereret økonomisk vækst, der stammer fra faldet i fertilitet og dødelighed. Et land, der oplever lave fødselsrater i forbindelse med lave dødsrater, modtager et økonomisk udbytte eller drager fordel af den stigning i produktiviteten hos den arbejdende befolkning, der følger. Da der registreres færre fødsler, vokser antallet af unge forsørgere mindre i forhold til den erhvervsaktive befolkning. Med færre mennesker at forsørge og flere mennesker i arbejdsstyrken frigøres en økonomis ressourcer og investeres i andre områder for at fremskynde et lands økonomiske udvikling og den fremtidige velstand for dets befolkning.

For at modtage et demografisk udbytte skal et land gennemgå en demografisk overgang, hvor det skifter fra en overvejende landlig landbrugsøkonomi med høje fertilitets- og dødelighedsrater til et urbant industrisamfund præget af lave fertilitets- og dødelighedsrater. I de indledende faser af denne overgang falder fertilitetsraterne, hvilket fører til en arbejdsstyrke, der midlertidigt vokser hurtigere end den befolkning, der er afhængig af den. Alt andet lige vokser indkomsten pr. indbygger også hurtigere i denne tid. Denne økonomiske fordel er det første udbytte modtaget af et land, der har gennemgået den demografiske overgang.

Et fald i fertilitet og dødelighed øger den arbejdende befolknings produktivitet, hvilket fører til et demografisk udbytte.

Typer af demografisk udbytte

Den første udbytteperiode varer generelt i lang tid - typisk fem årtier eller mere. I sidste ende reducerer den reducerede fødselsrate dog væksten i arbejdsstyrken. I mellemtiden fører forbedringer inden for medicin og bedre sundhedspraksis til en stadigt voksende ældre befolkning, hvilket sparer yderligere indkomst og sætter en stopper for det demografiske udbytte. På dette stadium, alt andet lige, vokser indkomsten pr. indbygger i en opbremset hastighed, og det første demografiske udbytte bliver negativt.

En ældre erhvervsaktiv befolkning, der står over for en forlænget pensionsperiode, har et stærkt incitament til at akkumulere aktiver for at forsørge sig selv. Disse aktiver investeres normalt i både indenlandske og internationale investeringsinstrumenter, hvilket lægger til et lands statsborgerindkomst. Stigningen i nationalindkomsten omtales som det andet udbytte, som fortsætter med at blive optjent på ubestemt tid.

Fordelene ved en demografisk overgang er hverken automatiske eller garanterede. Ethvert demografisk udbytte afhænger af, om regeringen implementerer de rigtige politikker på områder som uddannelse, sundhed, regeringsførelse og økonomi. Derudover afhænger mængden af demografisk udbytte, som et land modtager, af produktivitetsniveauet for unge voksne, hvilket igen afhænger af uddannelsesniveauet, beskæftigelsespraksis i et land, timing og hyppighed af barsel, såvel som økonomiske politikker, der gør det lettere for unge forældre at arbejde. Udbyttebeløbet er også bundet til ældre voksnes produktivitet, hvilket afhænger af skatteincitamenter, sundhedsprogrammer og pensions- og pensionspolitikker.

Der er fire hovedområder, hvor et land kan finde demografiske udbytter:

1. Opsparing – I den demografiske periode vokser den personlige opsparing og kan bruges til at stimulere økonomien.

2. Udbud af arbejdskraft—Flere arbejdere tilføjes til arbejdsstyrken, herunder flere kvinder.

3. Menneskelig kapital – Med færre fødsler er forældre i stand til at allokere flere ressourcer pr. barn, hvilket fører til bedre uddannelses- og sundhedsresultater.

4. Økonomisk vækst— BNP pr. indbygger øges på grund af et fald i forsørgerbyrden.

Højdepunkter

• Den første periode for et demografisk udbytte kan vare 50 eller flere år, og derefter kan den anden periode vare på ubestemt tid, da en aldrende befolkning investerer i forskellige investeringsinstrumenter.

• Det demografiske udbytte kommer, da der er en stigning i den arbejdende befolknings produktivitet, hvilket øger indkomsten pr. indbygger.

• Demografisk udbytte er økonomisk vækst forårsaget af en ændring i strukturen af et lands befolkning, normalt et resultat af et fald i fertilitets- og dødelighedsrater.

• Demografiske udbytter kan findes med opsparing, arbejdsudbud, menneskelig kapital og økonomisk vækst.