Internationale reserver
Hvad er internationale reserver?
Internationale reserver er enhver form for reservefonde, som centralbanker kan overføre imellem sig internationalt. Internationale reserver er fortsat en acceptabel betalingsform blandt disse banker. Reserverne i sig selv kan enten være guld eller en bestemt valuta, såsom dollar eller euro.
Mange lande bruger også internationale reserver til at dække forpligtelser, herunder lokal valuta, såvel som bankindskud.
Eksempler på internationale reserver
Særlige trækningsrettigheder (SDR) er en anden form for internationale reserver. Den Internationale Valutafond (IMF) oprettede SDR i 1969 som svar på bekymringer om begrænsningerne af guld og dollars som det eneste middel til at oprette internationale konti. SDR kan øge den internationale likviditet ved at supplere standard reservevalutaer. Medlemslandenes regeringer bakker op om SDR med deres fulde tro og ære.
En SDR er i bund og grund en kunstig valuta. Nogle beskriver SDR som kurve af nationale valutaer. IMF-medlemslande, der har SDR'er, kan veksle dem til frit anvendelige valutaer (såsom USD eller japanske yen), enten ved at aftale indbyrdes eller via frivillige swaps. Derudover kan IMF instruere lande med stærkere økonomier eller større udenlandsk valutareserver til at købe SDR fra sine mindre begavede medlemmer. IMFs medlemslande er i stand til at låne SDR fra IMFs reserver til gode renter. (De bruger generelt disse til at justere deres betalingsbalance for at blive mere gunstige.)
IMF bruger også SDR'er til interne regnskabsformål, da SDR er IMF's regningsenhed udover at fungere som et hjælpereserveaktiv. SDR's værdi, som IMF opsummerer i amerikanske dollars, er beregnet ud fra en vægtet kurv af større valutaer: japanske yen, amerikanske dollars, britiske pund og euro.
Internationale reserver v. Valutareserver
I lighed med internationale reserver er valutareserver også reserveaktiver, som en centralbank har i fremmed valuta. Disse kan omfatte udenlandske pengesedler, bankindskud, obligationer, skatkammerbeviser og andre statspapirer. I daglig tale kan udtrykket valutareserver også betyde guldreserver eller IMF-fonde.
Centralbanker kan bruge valutareserver til at dække forpligtelser på deres egen valuta. Derudover kan valutareserver være nyttige til at påvirke pengepolitikken. Generelt tillader valutareserver en central regering mere fleksibilitet og modstandsdygtighed under volatile markedsforhold.
For eksempel, hvis en eller flere valutaer går ned og/eller bliver hurtigt devalueret, kan en centralbank balancere dette midlertidige tab med andre, mere højt værdsatte og/eller stabile valutaer for at hjælpe dem med at modstå markedschok.
##Højdepunkter
Reserverne er en accepteret betalingsform blandt bankerne og strømliner processen med at overføre midler mellem mange forskellige centralbanker.
Valutareserver er også aktiver, som en bank kan have i fremmed valuta, og de omfatter pengesedler, bankindskud, obligationer, skatkammerbeviser og andre statspapirer.
Internationale reserver er midler, centralbanker udveksler med hinanden på internationalt plan.
Særlige trækningsrettigheder (SDR) eller kurve af nationale valutaer kan også accepteres som reserver.
Reserverne kan enten være i guld eller i en internationalt accepteret råvare, som dollaren eller euroen.
