Intellektuel ejendom

Hvad er intellektuel ejendomsret?

Immaterielle rettigheder er en bred kategorisk beskrivelse af det sæt af immaterielle aktiver, der ejes og er juridisk beskyttet af en virksomhed eller enkeltperson mod ekstern brug eller implementering uden samtykke. Et immaterielt aktiv er et ikke-fysisk aktiv, som en virksomhed eller person ejer.

Begrebet intellektuel ejendomsret vedrører det faktum, at visse produkter af menneskelig intellekt skal have samme beskyttelsesrettigheder, som gælder for fysisk ejendom, som kaldes materielle aktiver. De fleste udviklede økonomier har juridiske foranstaltninger på plads for at beskytte begge former for ejendom.

Forståelse af intellektuel ejendomsret

Virksomheder er flittige, når det kommer til at identificere og beskytte intellektuel ejendom, fordi den har så høj værdi i nutidens stadig mere videnbaserede økonomi. Også at producere værdimæssig intellektuel ejendom kræver store investeringer i hjernekraft og tid til kvalificeret arbejdskraft. Dette udmønter sig i store investeringer fra organisationer og enkeltpersoner, som ikke bør tilgås uden rettigheder af andre.

At udvinde værdi fra intellektuel ejendom og forhindre andre i at hente værdi ud af det er et vigtigt ansvar for enhver virksomhed. Intellektuel ejendomsret kan antage mange former. Selvom det er et immaterielt aktiv, kan intellektuel ejendom være langt mere værdifuld end en virksomheds fysiske aktiver. Intellektuel ejendomsret kan repræsentere en konkurrencefordel og er som et resultat hårdt bevogtet og beskyttet af de virksomheder, der ejer ejendommen.

Typer af intellektuel ejendomsret

Immaterielle rettigheder kan bestå af mange typer immaterielle aktiver, og nogle af de mest almindelige er anført nedenfor.

###Patenter

Et patent er en ejendomsret for en investor, der typisk er givet af et statsligt organ, såsom US Patent and Trademark Office. Patentet giver opfinderen eksklusive rettigheder til opfindelsen, hvilket kunne være et design, en proces, en forbedring eller fysisk opfindelse såsom en maskine. Teknologi- og softwarevirksomheder har ofte patenter på deres design. For eksempel blev patentet for den personlige computer indgivet i 1980 af Steve Jobs og tre andre kolleger hos Apple Inc.

Ophavsret

Ophavsret giver forfattere og skabere af originalt materiale eneret til at bruge, kopiere eller duplikere deres materiale. Forfattere af bøger har deres værker ophavsretligt beskyttet ligesom musikalske kunstnere. En copyright angiver også, at de originale skabere kan give enhver tilladelse gennem en licensaftale til at bruge værket.

Varemærker

Et varemærke er et symbol, en sætning eller et insignia, der er genkendeligt og repræsenterer et produkt, der juridisk adskiller det fra andre produkter. Et varemærke er udelukkende overdraget til en virksomhed, hvilket betyder, at virksomheden ejer varemærket, så ingen andre må bruge eller kopiere det. Et varemærke er ofte forbundet med en virksomheds brand. For eksempel ejes logoet og mærkenavnet for "Coca Cola" af Coca-Cola Company (KO).

Franchising

En franchise er en licens, som en virksomhed, en person eller en part – kaldet franchisetageren – køber, hvilket giver dem mulighed for at bruge en virksomheds – franchisegiveren – navn, varemærke, proprietær viden og processer.

Franchisetageren er typisk en lille virksomhedsejer eller iværksætter, der driver butikken eller franchisen . Licensen giver franchisetageren mulighed for at sælge et produkt eller levere en service under virksomhedens navn. Til gengæld betales franchisegiveren et opstartsgebyr og løbende licensgebyrer af franchisetageren. Eksempler på virksomheder, der bruger franchise-forretningsmodellen, omfatter United Parcel Service (NYSE: UPS) og McDonald's Corporation (NYSE: MCD).

###Handelshemmeligheder

En forretningshemmelighed er en virksomheds proces eller praksis, der ikke er offentlig information, som giver en økonomisk fordel eller fordel for virksomheden eller indehaveren af forretningshemmeligheden. Forretningshemmeligheder skal aktivt beskyttes af virksomheden og er typisk resultatet af en virksomheds forskning og udvikling.

Eksempler på forretningshemmeligheder kan være et design, et mønster, en opskrift, en formel eller en proprietær proces. Forretningshemmeligheder bruges til at skabe en forretningsmodel, der differentierer virksomhedens tilbud til sine kunder ved at give en konkurrencefordel.

Krænkelse af intellektuel ejendomsret

Til intellektuel ejendom er knyttet visse rettigheder, kendt som intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR), som ikke kan krænkes af personer uden tilladelse til at bruge dem. IPR'er giver ejere mulighed for at forhindre andre i at genskabe, efterligne og udnytte deres arbejde.

Patentkrænkelse opstår, når et juridisk beskyttet patent bruges af en anden person eller virksomhed uden tilladelse. Patenter indgivet før 8. juni 1995 er gyldige i 17 år, hvorimod patenter indgivet efter denne dato er gyldige i 20 år. Efter udløbsdatoen offentliggøres detaljerne i patentet.

Krænkelser af ophavsret opstår, når en uautoriseret part genskaber hele eller en del af et originalt værk, såsom et kunstværk, musik eller en roman. Det duplikerede indhold behøver ikke at være en nøjagtig kopi af originalen for at kvalificeres som en krænkelse.

Tilsvarende sker krænkelse af varemærker, når en uautoriseret part bruger et licenseret varemærke eller et mærke, der ligner det licenserede varemærke. For eksempel kan en konkurrent bruge et varemærke, der ligner sin rival, til at forstyrre forretningen og tiltrække deres kundebase. Virksomheder i ikke-relaterede brancher kan også bruge identiske eller lignende mærker i et forsøg på at udnytte andre virksomheders stærke mærkebilleder.

Forretningshemmeligheder er ofte beskyttet af hemmeligholdelsesaftaler (NDA'er). Når en part i aftalen afslører hele eller dele af en forretningshemmelighed til uinteresserede parter, har de overtrådt aftalen og krænket forretningshemmeligheden. Det er muligt at gøre sig skyldig i krænkelse af forretningshemmeligheder, når en NDA ikke er til stede.

Straffe for krænkelse af intellektuel ejendom spænder fra bøder til fængselsstraffe.

Særlige overvejelser

Mange former for intellektuel ejendom kan ikke opføres på balancen som aktiver, da der ikke er specifikke regnskabsprincipper for at værdiansætte hvert aktiv. Ejendommens værdi har dog en tendens til at blive afspejlet i aktiekursen, da markedsdeltagerne er klar over eksistensen af den intellektuelle ejendomsret.

Nogle immaterielle aktiver registreres som ejendom, såsom patenter, fordi de har en udløbsdato. Disse aktiver indregnes med en numerisk værdi gennem afskrivningsprocessen. Amortisering er en regnskabsmetode, der reducerer værdien af et immaterielt aktiv over en bestemt periode. Denne proces hjælper virksomheden med at reducere deres indkomst ved at udgiftsføre et fastsat beløb hvert år til skattemæssige formål, efterhånden som det immaterielle aktivs brugstid afvikles.

For eksempel kan et patent kun have 20 år, før det er registreret som offentligt ejendomsret. En virksomhed vil tildele patentet en samlet værdi. Hvert år i 20 år vil patentet blive udgiftsført eller amortiseret med det samme beløb ved at dividere den samlede værdi med 20 år. Hvert år vil det amortiserede aktivbeløb reducere virksomhedens nettoindkomst eller skattemæssigt overskud. Men intellektuel ejendom, der anses for at have en evig levetid, såsom et varemærke, afskrives ikke, da den ikke udløber.

Eksempel fra den virkelige verden

I 2017 var der en bredt omtalt sag om intellektuel ejendomsret, hvor et firma ved navn Waymo sagsøgte Uber for påstået tyveri og implementering af teknologi i forbindelse med Waymos selvkørende bilprogram. Selv om planerne for teknologien endnu ikke var fuldstændig levedygtige, udgjorde de betydelige intellektuelle ejendomsrettigheder for Waymo. Da de hævdede, at Uber havde fået deres intellektuelle ejendom, var de i stand til at gribe ind gennem retssystemet for at forsøge at forhindre Uber i at bruge oplysningerne til at forbedre deres eget program for selvkørende biler.

##Ofte stillede spørgsmål om intellektuel ejendomsret

Hvad er de 4 hovedtyper af intellektuel ejendomsret?

De fire hovedtyper af intellektuel ejendom er patenter, varemærker, ophavsrettigheder og forretningshemmeligheder.

Hvem ejer intellektuel ejendom?

Generelt betragtes skaberen af et værk som dets ejer. Dog kan intellektuel ejendomsret bestemmes forskelligt for forskellige typer ejendom og under forskellige omstændigheder. Hvis der f.eks. oprettes arbejde for en arbejdsgiver, er arbejdsgiveren ejer af den intellektuelle ejendom. Ejendomsrettigheder kan også overføres til andre parter.

Hvad bruges intellektuel ejendom til?

Intellektuel ejendomsret kan bruges af forskellige årsager, såsom branding og markedsføring, samt til at beskytte aktiver, der giver en konkurrencefordel.

##Højdepunkter

• Krænkelse af intellektuel ejendom sker, når en tredjepart engagerer sig i uautoriseret brug af aktivet.

• Intellektuel ejendomsret kan bestå af mange typer aktiver, herunder varemærker, patenter og ophavsrettigheder.

• Intellektuel ejendom ejes og er juridisk beskyttet af en person eller virksomhed mod ekstern brug eller implementering uden samtykke.

• Juridisk beskyttelse for de fleste intellektuelle ejendomsrettigheder udløber efter nogen tid; for nogle (f.eks. varemærker) varer de dog for evigt.

• Intellektuel ejendomsret er en paraplybetegnelse for et sæt af immaterielle aktiver eller aktiver, som ikke er fysisk af natur.