Høj Lav metode
Hvad er høj-lav-metoden?
I omkostningsregnskab er høj -lav-metoden en måde at forsøge at adskille faste og variable omkostninger givet en begrænset mængde data. Høj-lav-metoden går ud på at tage det højeste aktivitetsniveau og det laveste aktivitetsniveau og sammenligne de samlede omkostninger på hvert niveau.
Hvis den variable omkostning er en fast afgift pr. enhed, og de faste omkostninger forbliver de samme, er det muligt at bestemme de faste og variable omkostninger ved at løse ligningssystemet. Den er forsigtig med den laveste og laveste fordeling
Forstå høj-lav metoden
Beregning af resultatet for høj-lav-metoden kræver et par formeltrin. Først skal du beregne den variable omkostningskomponent og derefter den faste omkostningskomponent og derefter sætte resultaterne ind i omkostningsmodelformlen.
Bestem først den variable omkostningskomponent:
< /span>
Brug derefter følgende formel til at bestemme den faste omkostningskomponent:
Brug resultaterne af de to første formler til at beregne høj-lavpris-resultatet ved hjælp af følgende formel:
Hvad fortæller høj-lav-metoden dig?
Omkostningerne forbundet med et produkt, produktlinje, udstyr, butik, geografisk salgsregion eller datterselskab består af både variable omkostninger og faste omkostninger. For at bestemme begge omkostningskomponenter af de samlede omkostninger kan en analytiker eller revisor bruge en teknik kendt som høj-lav-metoden.
Høj-lav-metoden bruges til at beregne de variable og faste omkostninger for et produkt eller en enhed med blandede omkostninger. Det tager to faktorer i betragtning. Den betragter de samlede dollars af de blandede omkostninger ved det højeste aktivitetsvolumen og de samlede dollars af de blandede omkostninger ved det laveste aktivitetsvolumen. Det samlede beløb af faste omkostninger antages at være det samme på begge aktivitetspunkter. Ændringen i de samlede omkostninger er således den variable omkostningssats gange ændringen i antallet af aktivitetsenheder.
Eksempel på, hvordan man bruger høj-lav-metoden
For eksempel viser nedenstående tabel aktiviteten for et kagebageri for hver af de 12 måneder i et givet år.
Nedenfor er et eksempel på høj-lav-metoden til omkostningsregnskab:
TTT
Den højeste aktivitet for bageriet fandt sted i oktober, hvor det bagte det højeste antal kager, mens august havde det laveste aktivitetsniveau med kun 70 bagte kager til en pris af $3.750. Omkostningsbeløbene, der støder op til disse aktivitetsniveauer, vil blive anvendt i høj-lav metoden, selvom disse omkostningsbeløb ikke nødvendigvis er årets højeste og laveste omkostninger.
Vi beregner de faste og variable omkostninger ved at bruge følgende trin:
1. Beregn variable omkostninger pr. enhed ved hjælp af identificerede høje og lave aktivitetsniveauer
2. Løs for faste omkostninger
For at beregne de samlede faste omkostninger skal du sætte enten de høje eller lave omkostninger og de variable omkostninger ind i formlen for samlede omkostninger:
Samlede omkostninger=(VC×< span class="mord text">Producerede enheder)+Samlede faste omkostninger</ span>$5,550=($3 2.72×125)+Samlede faste omkostninger$5,550=$4, 09< /span>0+</ span>Samlede faste omkostninger< /span>Samlede faste omkostninger=$5,550− $4< span class="mpunct">,090=$1,460<span class="mord" m ord text">hvor: VC=Variabel pris pr. enhed
3. Konstruer totalomkostningsligningen baseret på høj-lav beregninger ovenfor
Ved at bruge alle ovenstående oplysninger er den samlede omkostningsligning som følger:
Dette kan bruges til at beregne de samlede omkostninger for forskellige enheder for bageriet.
Forskellen mellem høj-lav-metoden og regressionsanalyse
Høj-lav-metoden er en simpel analyse, der kræver mindre regnearbejde. Det kræver kun de høje og lave punkter i dataene og kan gennemarbejdes med en simpel lommeregner. Det giver også analytikere en måde at estimere fremtidige enhedsomkostninger. Formlen tager dog ikke inflation i betragtning og giver et meget groft skøn, fordi den kun tager højde for de ekstreme høje og lave værdier og udelukker indflydelsen fra eventuelle afvigende værdier.
Regressionsanalyse hjælper også med at forudsige omkostninger ved at sammenligne indflydelsen af en forudsigelig variabel på en anden værdi eller et andet kriterier. Den tager også højde for yderværdier, der hjælper med at forfine resultaterne. Regressionsanalyse er dog kun så god som det anvendte sæt af datapunkter, og resultaterne lider, når datasættet er ufuldstændigt.
Det er også muligt at drage forkerte konklusioner ved at antage, at bare fordi to sæt data korrelerer med hinanden, må det ene forårsage ændringer i det andet. Regressionsanalyse udføres også bedst ved hjælp af et regnearksprogram eller statistikprogram.
Begrænsninger af høj-lav metoden
Høj-lav-metoden er relativt upålidelig, fordi den kun tager to ekstreme aktivitetsniveauer i betragtning. De høje eller lave punkter, der anvendes til beregningen, er muligvis ikke repræsentative for de omkostninger, der normalt afholdes ved disse volumenniveauer på grund af afvigende omkostninger, der er højere eller lavere, end der normalt ville blive afholdt. I dette tilfælde vil høj-lav-metoden give unøjagtige resultater.
Høj-lav-metoden foretrækkes generelt ikke, da den kan give en ukorrekt forståelse af dataene, hvis der er ændringer i variable eller faste omkostningssatser over tid, eller hvis der anvendes et differentieret prissystem. I de fleste tilfælde i den virkelige verden burde det være muligt at få flere oplysninger, så de variable og faste omkostninger kan bestemmes direkte. Høj-lav-metoden bør således kun anvendes, når det ikke er muligt at få faktiske faktureringsdata.
##Højdepunkter
Enkelheden i tilgangen antager, at de variable og faste omkostninger er konstante, hvilket ikke kopierer virkeligheden.
Høj-lav-metoden er en enkel måde at adskille omkostninger på med minimal information.
Andre omkostningsvurderingsmetoder, såsom mindste kvadraters regression, kan give bedre resultater, selvom denne metode kræver mere komplekse beregninger.
