Reykjavik Interbank Offered Rate (REIBOR)

Hvad er Reykjavik Interbank Offered Rate (REIBOR)?

Reykjavik Interbank Offered Rate (REIBOR) er den formelle interbankmarkedsreferencerente, der bruges til at fastsætte satser for kortfristede lån hos islandske forretnings- og sparebanker. Det er et vægtet gennemsnit af markedsrenter, som banker tilbyder hinanden for kortfristet finansiering.

REIBOR svarer til andre benchmarkrenter, såsom den sikrede dag-til-dag finansieringsrente (SOFR). Islandske banker og långivere bruger REIBOR (plus et spread) som grundlag for at fastsætte renten på lån, de yder til ikke-banklåntagere. REIBOR er relativt ny, da den først formelt begyndte at fungere i 1998.

Forståelse af Reykjavik Interbank Offered Rate (REIBOR)

Islands centralbank regulerer REIBOR- og interbankvalutamarkederne. Islands store banker forhandler lån til kortfristede fonde i den islandske valuta, kronen,. i henhold til centralbankens regler. Market making-banker kan afgive bud til interbankmarkedet, der strækker sig over natten, en uge, to uger, tre måneder, seks måneder, ni måneder og et år.

I december 2019 sagde Islands centralbank, at den ville stoppe med at notere 9- og 12-måneders REIBOR-renter, da der ikke var ydet interbanklån på disse vilkår siden 2008. Siden starten af REIBOR-markedet er mere end 90 % af volumen havde været for lånevilkår på en uge eller mindre. Bankerne vil stadig være forpligtet til at afgive tilbud på lån fra natten over til seks måneder. De kunne også tilbyde tilbud på 9- og 12-måneders lån, hvis de yder nogen, men centralbanken vil ikke angive disse satser.

Islandske banker afgiver pristilbud på kortfristede indlån og lån til centralbanken. Centralbanken beregner derefter gennemsnittet af disse noterede kurser for forskellige vilkår for at beregne REIBOR-referencerenten, som den opregner på daglig basis.

Ulemper ved REIBOR

Island er et lille land, så REIBOR bruges generelt kun i det land til at fastsætte satser. REIBOR er normalt noget højere end andre store interbankrenter, der bruges på globale markeder. Det skaber en carry trade,. da udlændinge søger et højere afkast på deres kortsigtede midler. Højere renter bidrog også til økonomisk ustabilitet i Island.

I løbet af de tidlige år af det 21. århundrede buldrede Islands finansielle sektor i en massiv kreditboble drevet af let adgang til internationale kreditmarkeder. Islands banker voksede til ni gange størrelsen af landets bruttonationalprodukt (BNP).

Der var store indskudsstrømme fra Storbritannien og Holland, der søgte det relativt høje afkast på REIBOR-baserede indlånskonti. Island blev alt for afhængig af, at andre landes økonomier holdt sig oven vande, og at disse landes indbyggere og virksomheder betalte deres gæld af.

Da den globale boble brast, og verdens kreditmarkeder gik i stå, oplevede Island sin egen alvorlige finanskrise fra 2008-2011. REIBOR-renten steg i vejret mellem 2003 og 2008. For den gennemsnitlige islænding fik rentestigninger realkreditrenterne til at skyde i vejret og ramte en rente på 18 % i oktober 2008.

Island var på randen af konkurs, da Den Internationale Valutafond (IMF) greb ind med en redningsplan. Det tog den største del af et årti for økonomien at komme tilbage til dets tidligere niveauer.

##Højdepunkter

• REIBOR er en referencerente baseret på kortfristede renter, der tilbydes mellem islandske banker, og den bruges til at fastsætte andre renter i Island.

• REIBOR-markedet og dets forhold til globale kreditmarkeder var faktorer i den alvorlige finanskrise, som Island oplevede i begyndelsen af 2008.

• REIBOR beregnes og offentliggøres af Islands centralbank og ligner andre benchmarkrenter, såsom SOFR.