Klima Finansiering

Hvad er klimafinansiering?

Begrebet klimafinansiering har både brede og snævre anvendelser. I sin brede forstand refererer det til en virksomhed, der bruger finansielle institutioner eller teknologier til at fremme årsagen til miljømæssig bæredygtighed, såsom ved at udvikle eller implementere nye solpaneler eller andre vedvarende energikilder.

I sin snævre brug refererer klimafinansiering til overførsel af kapital fra udviklede lande til udviklingslande i overensstemmelse med internationale aftaler såsom Paris-aftalen fra 2016.

Forståelse af klimafinansiering

Klimaændringer er den langsigtede udvikling af mønstre i verdens klima. Disse ændringer er almindeligvis relateret til menneskelige aktiviteter såsom brugen af visse ikke-vedvarende ressourcer som fossile brændstoffer. Når de er brændt, hjælper disse energikilder med at hæve jordens temperatur ved at frigive drivhusgasser til atmosfæren. Klimafinansiering er en måde for enkeltpersoner og nationer at hjælpe med at bekæmpe klimaændringer.

I den mest generelle forstand refererer klimafinansiering til enhver form for finansiering , der bruges til at tackle klimaændringer. Finansiering finder normalt sted på kommunalt, nationalt eller internationalt plan og kommer fra forskellige kilder – både offentlige og private.

$100 milliarder

Alt i alt forventes udviklede lande at bidrage med 100 milliarder dollars til klimafinansieringsinitiativer inden 2023, ifølge OECD.

Emnet klimafinansiering vokser i international betydning, efterhånden som lande og virksomheder bliver mere og mere opmærksomme på de risici og muligheder, der er forbundet med klimaændringer. For eksempel rapporterede De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP) i september 2019, at mellem 2010 og 2019 oversteg de globale investeringer i vedvarende energiteknologier 2,5 billioner dollars, hvilket omtrent firedoblede den globale energikapacitet forbundet med vedvarende energikilder.

Bidragydere til Climate Finance

Forskellige finansielle institutioner og teknologier spillede en væsentlig rolle i at lette dette skift i den globale energiinfrastruktur. Blandt eksemplerne på, hvordan finansiering spiller en rolle i denne proces, er brugen af:

• Banker og andre formidlere til at overføre kapital til udlandet.

• Finansielle markeder til at prissætte energiråvarer.

• Derivatmarkeder for at afdække og udveksle risici relateret til energipriser.

• Børser og investeringsinstrumenter for at lette investeringer i vedvarende energiselskaber.

Klimafinansiering omfatter alle disse aktiviteter, som sandsynligvis vil accelerere yderligere i de kommende år.

Som nævnt ovenfor har udtrykket også en mere snæver betydning. I denne forstand relaterer det sig til spørgsmålet om, hvordan udviklede lande skal støtte udviklingslande i deres overgang til energikilder og andre teknologier med forbedrede miljømæssige fodaftryk. Disse diskussioner er ofte omstridte og rejser en række moralsk tvetydige spørgsmål.

Eksempel på klimafinansiering

Lad os se på et eksempel for at vise, hvordan klimafinansiering fungerer i den virkelige verden. Et almindeligt krav fra udviklede lande, såsom dem i Nordamerika og Europa, er, at udviklingslande, såsom dem i Asien eller Afrika syd for Sahara, skal afstå fra at stole på nye kulfyrede kraftværker. På den anden side hævder disse udviklingslande ofte, at denne efterspørgsel er hyklerisk, eftersom udviklede lande var i stand til at udnytte kul og andre billige fossile brændstoffer i deres egne perioder med industrialisering.

Af denne grund mener mange, at udviklede lande har en moralsk forpligtelse til at subsidiere udviklingslande ved at hjælpe dem med at investere i mere miljøvenlige energikilder såsom vind-, sol- og vandkraft.

$11 milliarder pr. år

USA forventer at investere 11,4 milliarder dollars i klimafinansieringsforanstaltninger inden 2024, ifølge National Resources Defense Council.

Særlige overvejelser

Debatterne omkring klimaforandringer bliver stadig sværere, når man søger at finde den nøjagtige definition af et udviklingsland og at bestemme, hvor meget ansvar hvert enkelt land har for CO2-emissioner.

Bør USA for eksempel give tilskud til Kina, fordi landets per capita-indkomst stadig er langt under USA's? Mange amerikanere vil sandsynligvis betragte dette som politisk uacceptabelt, med henvisning til Kinas hurtige udvikling i de seneste år.

Politiske diskussioner omkring klimafinansiering kan også vise sig at være omstridte omkring spørgsmålet om, hvilke investeringer der skal anses for støtteberettigede under klimafinansieringsprogrammerne. Nogle vil f.eks. hævde, at børneuddannelse bør modtage finansiering, med den begrundelse, at det ville reducere befolkningstilvæksten og derfor hjælpe med at bremse emissionerne. Andre kan dog ønske at begrænse klimafinansieringsinitiativer til projekter med en mere direkte og kortsigtet sammenhæng med klimaændringer.

Højdepunkter

• Klimafinansiering er et bredt begreb, der kan henvise enten til finansernes rolle i at lette indsatsen mod klimaændringer eller til de forpligtelser, som rigere nationer skylder de fattigere.

• Mange argumenterer for, at udviklede økonomier bør subsidiere vedtagelsen af miljøvenlige energikilder i udviklingslande sammen med andre sådanne investeringer.

• I 2023 vil udviklede lande have brugt op til 100 milliarder dollars på klimafinansieringsinitiativer, ifølge OECD.

• Diskussioner omkring klimafinansiering bliver stadig vigtigere, i takt med at verden kæmper med klimaforandringernes synlige og alvorlige virkninger.

• Klimafinansiering bruges til at tilskynde til investeringer og udvikling i vedvarende energiinfrastruktur, bæredygtigt landbrug eller andre tilpasninger til klimaændringer.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan bruges blandet finansiering til klimaproblemer?

Blended finance er en finansieringsstrategi, der søger at tiltrække investeringer fra både offentlige og private aktører. Det bruges ofte til at tiltrække kommerciel kapital til at støtte udviklingsprojekter og derved øge finansieringen af disse projekter og give investorer et rentabelt afkast. Blandet finansiering kan også bruges til at bekæmpe klimaændringer, ifølge World Economic Forum. Denne model kan tiltrække penge fra private investorer til at støtte modvirkningsprojekter, når offentlige midler alene ikke er tilstrækkelige.

Hvor meget bidrager EU til klimafinansiering?

EU og dets medlemslande bidrog tilsammen med 23,2 milliarder euro i offentlig klimafinansiering til udviklingslandene i 2019, ifølge Europa-Kommissionen. Dette tal inkluderer Storbritannien, som forlod EU i 2020. Eksklusive det britiske bidrag til klimafinansiering bidrog EU med 21,9 milliarder euro i 2019.

Hvordan påvirker klimaændringer finans?

Fordi de økonomiske virkninger af klimaændringer er svære at forudsige, vil klimaændringer sandsynligvis øge den usikkerhed, som kapitalmarkederne står over for. For eksempel vil øget risiko for naturbrande, oversvømmelser og tørke øge de potentielle tab for forsikringsselskaber og investorer. Disse usikkerheder vil sandsynligvis resultere i højere langsigtede omkostninger for den finansielle sektor.