Hovedstadsblokade

Hvad er en kapitalblokade?

En kapitalblokade er en økonomisk sanktion, der begrænser eller forhindrer investeringskapital i at flyde offshore fra et land, der kan bruge den til muligvis tvivlsomme formål. En kapitalblokade kan kombineres med indefrysning af udenlandske bankkonti, der tilhører mållandets borgere, for at øge pres.

Forstå kapitalblokader

Et land eller en gruppe af lande kan indføre en kapitalblokade for at hæmme den økonomiske vækst i det sanktionerede land som en foranstaltning, der har til formål at presse det land til at løse uoverensstemmelser gennem forhandlinger. Sådanne sanktioner kan være en effektiv og relativt fredelig måde at bringe det krænkende land tilbage til forhandlingsbordet uden behov for eskalering til væbnet konflikt.

Sanktioner betragtes generelt som en middelvej mellem diplomati og krig til lavere omkostninger og lavere risiko. Politikere kan overveje sanktioner som et svar på udenlandske kriser, hvor den nationale interesse er mindre, eller hvor militær handling ikke er mulig. Ledere kan udstede sanktioner, mens de vurderer at tage mere seriøse handlinger.

Kapitalblokade vs. økonomisk sanktion

En kapitalblokade er en form for økonomisk sanktion. Økonomiske sanktioner er tilbagetrækning af sædvanlige handels- og finansielle forbindelser til udenrigspolitiske og sikkerhedsmæssige formål. De kan være omfattende – der forbyder kommerciel aktivitet med et helt land – eller de kan være målrettede og blokerer for transaktioner med og med specifikke virksomheder, grupper eller enkeltpersoner.

Nationale regeringer, og især internationale styrende organer som FN (FN) og Den Europæiske Union (EU), har indført økonomiske sanktioner for at tvinge, afskrække, straffe eller skamme enheder, der bringer deres interesser i fare eller overtræder internationale normer.

Sanktioner er blevet brugt til at fremme udenrigspolitiske mål, herunder terrorbekæmpelse, antinarkotika, ikke-spredning, fremme af demokrati, udvidelse af menneskerettigheder, konfliktløsning og cybersikkerhed.

Siden terrorangrebene den 11. september 2001 er der sket et skift i retning af målrettede sanktioner, som har til formål at minimere virkningerne på civile. Sanktioner kan antage mange former, herunder rejseforbud, indefrysning af aktiver, våbenembargoer, kapitalbegrænsninger, reduktioner af udenlandsk bistand og handelsrestriktioner.

Særlige overvejelser

Normalt forbyder økonomiske sanktioner kun et hjemlands eller regions virksomheder og borgere at gøre forretninger med en sortlistet enhed. For eksempel annoncerede den amerikanske præsident Joe Biden den 22. februar 2022 sanktioner mod Rusland som reaktion på landets invasion af Ukraine. Sanktionerne omfatter blokering af to statsejede russiske finansielle institutioner – Vnesheconombank og Promsvyazbank og deres datterselskaber, som yder finansiering til det russiske militær, fra at få adgang til det amerikanske finanssystem. Andre sanktioner omfatter det amerikanske finansministerium, der forbyder køb af ny russisk statsgæld og forbyder amerikanske virksomheder og enkeltpersoner at købe statsgæld på det sekundære marked.

Ekstraterritoriale sanktioner, også kaldet sekundære sanktioner eller en sekundær boykot, er designet til at begrænse den økonomiske aktivitet hos regeringer, virksomheder og statsborgere fra yderligere lande. Mange regeringer betragter disse sanktioner som en krænkelse af deres suverænitet og international lov.

Sanktionsresultaterne varierer fra sag til sag. Sanktioner med relativt begrænsede mål ser ud til at være mere tilbøjelige til at lykkes end sanktioner med store politiske ambitioner. Sanktioner kan udvikle sig. For eksempel, bortset fra en kort periode i 1980'erne, har USA haft sanktioner mod Iran, siden de amerikanske gidsler blev taget i 1979, men omfanget og logikken i sanktionerne har ændret sig. Oftest er nytten af sanktioner vigtigere, end om de når deres mål. I nogle tilfælde kan sanktioner kun have til formål at udtrykke mistillidsvotum.

Højdepunkter

• En kapitalblokade begrænser eller forhindrer investeringskapital i at forlade et land, der kan bruge den til muligvis tvivlsomme formål.

• En kapitalblokade kan kombineres med indefrysning af udenlandske bankkonti, der tilhører mållandets borgere, for at øge pres.

• Et land eller en gruppe af lande kan indføre en kapitalblokade for at presse et krænkende land til at løse uoverensstemmelser gennem forhandlinger.