Border Adjustment Tax (BAT)

Hvad er grænsejusteringsafgift?

Grænsetilpasningsskat er en kort betegnelse for en foreslået destinationsbaseret pengestrømsskat (DBCFT). Det er en merværdiafgift på importerede varer og omtales også som en grænsereguleret afgift, destinationsafgift eller grænseafgiftsregulering. I dette scenarie er eksporterede varer fritaget for afgift, mens importerede varer, der sælges i USA, er underlagt afgiften.

Forstå grænsejusteringsafgift

Grænsetilpasningsafgiften (BAT) pålægger en afgift afhængigt af, hvor en vare forbruges frem for hvor den er produceret. For eksempel, hvis et selskab sender dæk til Mexico, hvor de vil blive brugt til at fremstille biler, beskattes den fortjeneste, dækfirmaet tjener på de dæk, det eksporterer, ikke. Men hvis et amerikansk bilfirma køber dæk fra Mexico til brug i biler fremstillet i USA, beskattes de penge, virksomheden tjener på de biler (inklusive dæk), der sælges i USA. Derudover kan virksomheden ikke fratrække omkostningerne til de importerede dæk som en erhvervsudgift. Konceptet blev først introduceret i 1997 af økonomen Alan J. Auerbach, som mente, at skattesystemet ville være i overensstemmelse med forretningsmål og den nationale interesse.

Teorien bag BAT

En skat på forbrugsvarer øger typisk forbrugerpriserne, men Auerbachs teori hævder, at BAT ville styrke den indenlandske valuta, og at den stærkere indenlandske valuta effektivt ville reducere prisen på importerede varer. Dette annullerer reelt en højere afgift på import.

Denne skat er designet til at udjævne ubalancer i pengestrømme på tværs af grænser og reducere virksomheders incitament til off-shore profit. Dette gør DBCFT til en skat og ikke en tarif. Selvom det er en afgift på import og et eksporttilskud, er satsen for grænsejusteringer parret og symmetrisk. Virkningerne på handelen af disse to komponenter – importafgiften og eksportstøtten – udligner således. Anvendelse af dem sammen medfører handelsforvridninger, selv om det ville være tilfældet at vedtage dem hver for sig.

Kritikere af afgiften hævder, at priserne vil stige på importerede varer, f.eks. fra Kina, og at resultatet vil være inflation. Tilhængere af skatten hævder, at stigningen i udenlandsk efterspørgsel efter amerikansk eksport vil styrke dollarens værdi. Til gengæld vil en stærk dollar øge efterspørgslen efter importerede varer, så nettoeffekten på handelen er neutral.

Hvis BAT blev vedtaget, ville enhver virksomhed, der solgte varer i USA, uanset hvor virksomheden baserer sit hovedkvarter eller produktionsfaciliteter, være skattepligtig. Hvis det ikke sælger varer i USA, vil det ikke være underlagt afgiften. Hvis et produkt er fremstillet i Amerika og forbrugt i udlandet, ville det produkt også være frit for afgift. Den amerikanske skattesats eller skattebyrde er således ikke en faktor i virksomhedens beslutning om, hvor den skal lokaliseres.

Hvor BAT står nu

I USA blev Auerbachs anbefalinger præsenteret af det republikanske parti i 2016 i et politisk papir, der fremmede et skattesystem baseret på destinationer. I februar 2017 var forslaget genstand for en heftig debat med Gary Cohn, direktør for National Economic Council, der var modstander af skattesystemet og en lobbygruppe, Americans for Prosperity (AFP), finansieret af Koch-brødrene, der indledte en plan for at bekæmpe skatten.

Tilhængere af skatten mener, at USA ville blive et ønskværdigt sted for placering af virksomheder og investeringer og ville forhindre virksomheder i at placere sig i udlandet. Dette ville skabe amerikanske job og ville betyde, at amerikanske arbejdere ikke skal betale for selskabsskattelettelser.