Trend

Hvad er en trend?

En trend er den overordnede retning af et marked eller et aktivs pris. I teknisk analyse identificeres tendenser af trendlinjer eller prishandlinger, der fremhæver, når prisen laver højere svinghøje og højere swing- lave for en optrend, eller lavere swing-lave og lavere svinghøjder for en nedadgående trend.

Mange handlende vælger at handle i samme retning som en trend, mens kontrarister søger at identificere tilbageførsler eller handle imod trenden. Op- og nedtrends forekommer på alle markeder, såsom aktier, obligationer og futures. Tendenser forekommer også i data, såsom når månedlige økonomiske data stiger eller falder fra måned til måned.

Sådan fungerer trends

Handlende kan identificere en tendens ved hjælp af forskellige former for teknisk analyse, herunder trendlinjer, prishandling og tekniske indikatorer. For eksempel kan trendlinjer vise retningen af en trend, mens det relative styrkeindeks (RSI) er designet til at vise styrken af en trend på et givet tidspunkt.

En optrend er præget af en samlet prisstigning. Intet bevæger sig lige op i lang tid, så der vil altid være svingninger, men den overordnede retning skal være højere, for at det kan betragtes som en optrend. De seneste swing-lows bør være over tidligere swing-lows, og det samme gælder for swing-højde. Når først denne struktur begynder at gå i stykker, kan optrenden være at miste dampen eller vende tilbage til en nedadgående trend. Nedtrends er sammensat af lavere swing lows og lavere swing highs.

Mens tendensen er opadgående, kan handlende antage, at den vil fortsætte, indtil der er beviser, der peger på det modsatte. Sådanne beviser kunne omfatte lavere swing-lav- eller højdepunkter, prisen, der bryder under en trendlinje, eller tekniske indikatorer, der bliver bearish. Mens tendensen er opad, fokuserer handlende på at købe og forsøger at drage fordel af en fortsat prisstigning.

Når tendensen falder, fokuserer handlende mere på at sælge eller shorte,. forsøge at minimere tab eller profitere fra prisfaldet. De fleste (ikke alle) nedtrends vender på et tidspunkt, så da prisen fortsætter med at falde, begynder flere handlende at se prisen som et godt køb og træder ind for at købe. Dette kan føre til fremkomsten af en optrend igen.

Trends kan også bruges af investorer med fokus på fundamental analyse. Denne form for analyse ser på ændringer i omsætning, indtjening eller andre forretningsmæssige eller økonomiske målinger. For eksempel kan fundamentale analytikere lede efter tendenser i indtjening pr. aktie og omsætningsvækst. Hvis indtjeningen er vokset i de seneste fire kvartaler, repræsenterer det en positiv tendens. Men hvis indtjeningen er faldet i de seneste fire kvartaler, repræsenterer det en negativ tendens.

Manglen på en tendens - det vil sige en periode, hvor der er lidt overordnet opadgående eller nedadgående fremgang - kaldes en interval eller trendløs periode.

Brug af trendlinjer

En almindelig måde at identificere trends på er at bruge trendlinjer, som forbinder en række høje (nedtrend) eller nedture (optrend). Optrends forbinder en række højere lavpunkter, hvilket skaber et støtteniveau for fremtidige prisbevægelser. Nedtrends forbinder en række lavere højder, hvilket skaber et modstandsniveau for fremtidige prisbevægelser. Ud over støtte og modstand viser disse trendlinjer den overordnede retning af trenden.

Selvom trendlinjer gør et godt stykke arbejde med at vise overordnet retning, skal de ofte tegnes om. For eksempel, under en optrend, kan prisen falde under trendlinjen, men det betyder ikke nødvendigvis, at trenden er forbi. Prisen kan bevæge sig under trendlinjen og derefter fortsætte med at stige. I et sådant tilfælde skal trendlinjen muligvis tegnes igen for at afspejle den nye prishandling.

Der bør ikke udelukkende stoles på trendlinjer til at bestemme tendensen. De fleste fagfolk har også en tendens til at se på prishandling og andre tekniske indikatorer for at hjælpe med at afgøre, om en trend er ved at slutte eller ej. I eksemplet ovenfor er et fald under trendlinjen ikke nødvendigvis et salgssignal, men hvis prisen også falder under et tidligere lavt sving og/eller tekniske indikatorer bliver bearish, så kan det være det.

Eksempel på en trend og en trendlinje

Følgende diagram viser en stigende trendlinje sammen med en RSI-aflæsning, der tyder på en stærk tendens. Mens prisen svinger, er den overordnede fremgang opadgående.

Den stigende trend begynder at miste momentum, og salgspresset starter. RSI falder under 70, efterfulgt af et meget stort dunlys, der tager prisen til trendlinjen. Bevægelsen lavere blev bekræftet dagen efter, da prisen gik under trendlinjen. Disse signaler kunne have været brugt til at forlade lange positioner, da der var tegn på, at tendensen var ved at vende. Korte handler kunne også være blevet indledt.

Efterhånden som prisen bevæger sig lavere, begynder den at tiltrække købere, der er interesseret i den lavere pris. En anden trendlinje (ikke vist) kunne også tegnes langs den faldende pris for at indikere, hvornår et bounce kan komme. Denne trendlinje ville være blevet trængt ind nær midten af februar, da prisen lavede en hurtig v-bund og steg højere.

Højdepunkter

• Prishandling, trendlinjer og tekniske indikatorer er alle værktøjer, der kan hjælpe med at identificere trenden og advare, når den vender.

• Optrends er præget af stigende datapunkter, såsom højere svinghøje og højere svinglave.

• Nedtrends er præget af faldende datapunkter, såsom lavere svinghøjder og lavere svinghøjder.

• Mange handlende vælger at handle i samme retning som trenden og forsøger at drage fordel af en fortsættelse af denne tendens.

• En trend er den generelle retning for prisen på et marked, et aktiv eller et mål.