Skift netværk

Hvad er et byttenetværk?

Et swap-netværk er en gensidig kreditlinje etableret mellem to eller flere centralbanker. Formålet med et swap-netværk er at give centralbanker mulighed for at veksle valuta med hinanden for at opretholde et likvidt og stabilt valutamarked.

Swap-netværk er også kendt som "valuta-swap-linjer" eller som "midlertidige gensidige valutaordninger."

Forstå Swap-netværk

Formålet med et swap-netværk er at opretholde likviditet i udenlandsk og indenlandsk valuta, således at kommercielle banker kan opretholde deres mandat reservekrav. Ved at udlåne valuta indbyrdes og bortauktionere de lånte midler til private banker, kan centralbankerne påvirke udbuddet af valutaer og dermed være med til at sænke den rente, som bankerne opkræver, når de låner ud til hinanden. Denne rente er kendt som interbankrenten.

Swap-netværk kan spille en afgørende rolle i at opretholde stabiliteten på de finansielle markeder, når likviditeten ellers er anstrengt, såsom midt i en kreditklemme. Swap-netværket kan være med til at øge bankernes adgang til overkommelig finansiering, som igen kan videregives til virksomheder i hele økonomien i form af banklån. Af denne grund omtales centralbanker nogle gange som "udlåneren til sidste udvej".

I USA driver Federal Reserve swap-netværk under den bemyndigelse, den er tildelt i henhold til § 14 i Federal Reserve Act. Ved at gøre dette skal Federal Reserve også overholde de autorisationer, politikker og procedurer, der er fastsat af Federal Open Market Committee (FOMC).

Under finanskrisen 2007-2008 blev swap-netværksordninger i vid udstrækning brugt af centralbanker over hele verden. På det tidspunkt var centralbanker verden over desperate efter at forbedre likviditetsforholdene på valutamarkedet og blandt indenlandske banker.

Eksempel på et Swap-netværk fra den virkelige verden

I september 2008, da finanskrisen var på sit højeste, godkendte Federal Reserve en stigning på 180 milliarder dollars til sit swap-netværk og øgede dermed sine kreditlinjer hos centralbankerne i Canada, England og Japan. Centralbanker verden over arbejdede tæt sammen med hinanden for at forhindre krisen i at komme ud af kontrol.

For nylig aftalte Den Europæiske Centralbank (ECB) i oktober 2013 at etablere et swap-netværk med People's Bank of China (PBOC). I henhold til denne aftale forlængede ECB euro til en værdi af omkring 50 milliarder dollars til PBOC, mens PBOC udvidede det samme beløb til ECB i sin egen valuta, yuan.

Mens swap-netværk giver centralbanker mulighed for at veksle valuta med hinanden på efterspørgsel, betyder det ikke, at de nødvendigvis vil gøre det. I stedet giver swap-netværket en kilde til likviditet i tilfælde af en nødsituation, hvilket reducerer angsten blandt banker og andre markedsdeltagere. I tilfældet med ECB-PBOC swap-netværket reducerer arrangementet risikoen for, at banker i euroområdet med international tilstedeværelse gør forretninger i yuan; og omvendt for kinesiske banker, der driver forretning i euroområdet. På denne måde er etableringen af et swap-netværk til dels en måde at indgyde investorernes tillid på.

Højdepunkter

• Disse swaps-linjer er et vigtigt værktøj til at reducere og styre finansielle risici, fordi de giver centralbankerne mulighed for at øge likviditeten i både internationale og indenlandske banksektorer.

• Swap-netværk er kredit- og valutalikviditetsfaciliteter etableret mellem centralbanker.

• Under finanskrisen 2007-2008 etablerede den amerikanske centralbank store swap-netværksfaciliteter med andre centralbanker i hele verden.