Investor's wiki

Venteperiode

Venteperiode

Hvad er en venteperiode?

En karensperiode er den tid, en forsikret skal vente, før en del af eller hele deres dækning træder i kraft. Forsikrede kan ikke modtage ydelser for reklamationer i karensperioden. Venteperioder kan også være kendt som eliminationsperioder og kvalifikationsperioder.

SĂĄdan fungerer en venteperiode

​​​​​Varensperioden eller elimineringsperioden, før den forsikrede kan fremsætte krav, varierer efter forsikringsselskab, police og forsikringstype. Ved længere venteperioder, før dækningen er aktiv, kan prisen på en præmie reduceres lidt. I sygesikringen er der flere typer af karensperioder.

En arbejdsgiverventeperiode kræver, at en medarbejder venter en nærmere angivet periode, f.eks. tre måneder, før de kan modtage virksomhedsstøttede sundhedsydelser. Ofte vil en bestemmelse som denne være på plads for en virksomhed, der forventer en høj omsætningshastighed i medarbejderne. Når en medarbejder tilmelder sig, kan de have en ekstra venteperiode, før de kan gøre krav på dækningen.

Sundhedsvedligeholdelsesorganisationer (HMO) har tilslutningsventeperioder. Health Insurance Portability and Accountability Act (HIPAA) regulerer tilknytningsventeperioder og tillader dem ikke at overstige to mĂĄneder (tre mĂĄneder for sent tilmeldte).

En udelukkelsesperiode for eksisterende tilstand varierer fra en til 18 måneder. Disse ventetider refererer til specifikke helbredstilstande, som en person kan have i de seks måneder, før de tilmelder sig en sygesikringsplan. Dækningen kan være begrænset eller udelukket for den allerede eksisterende tilstand. Men hvis den forsikrede kan bevise uafbrudt forsikring forud for ændring af policer, kan denne dækning tælle med i den allerede eksisterende udelukkelse. Undtagelser giver dem, der har mindst et års gruppesundhedsdækning på ét job og et tidsrum på højst 63 dage, mulighed for at undgå denne bestemmelse.

Nogle private sygeforsikringsordninger kommer med lange obligatoriske venteperioder for visse typer dækning:

  • Kræft og hjerte-kar-behandling kan have venteperioder pĂĄ op til to ĂĄr.

  • Ventetider pĂĄ barselspleje kan være sĂĄ lange som 10 til 12 mĂĄneder, men er normalt 30 til 90 dage.

  • Tandplejens ventetid er typisk 6 til 12 mĂĄneder. Nogle forsikringsselskaber pĂĄlægger ogsĂĄ restriktioner eller yderligere venteperioder, der styrer, hvor ofte den forsikrede kan modtage specifikke tandbehandlinger. For eksempel kan udskiftning af tandproteser begrænses til Ă©n gang hvert femte ĂĄr.

Forsikringstagere skal overveje deres evne til at betale for udgifter, når de vælger længden af ventetiden for en police.

Typer af venteperioder

Venteperioder for husejerforsikringer vil normalt strække sig over 30 til 90 dage, før dækningen træder i kraft. Efter udløbet af karensperioden kan forsikringstagere rejse krav mod policen. Venteperioder vil variere afhængigt af forsikringsudbyderen. Også i nogle regioner, såsom kystzoner, når en navngiven storm er i området, vil nye politikker ikke træde i kraft, før stormen er forbi.

Nogle stater kan pålægge andre forsikringsprodukter venteperioder. Som et eksempel vil Texas placere en 60-dages ventetid på nye bilforsikringer. Denne periode giver udbyderen en chance for at beslutte, om chaufføren passer ind i deres risikoprofiler. I løbet af 60-dages perioden kan virksomheden annullere bilpolitikken, hvis de har bekymringer om risikoprofilen eller ikke-oplyste problemer.

Kortsigtet handicapdækning kan have venteperioder så korte som et par uger, men disse forsikringer vil have højere præmier. De fleste kortsigtede forsikringer venter 30 til 90 dage på dækning. Langsigtede handicapventeperioder kan være mellem 90 dage og et helt år. Som med andre forsikringsprodukter udbetales der ingen ydelser i prøvetiden. For social sikring vil invalidebetalinger også have en karensperiode på fem måneder.

Højdepunkter

  • Nogle private sygeforsikringsordninger har længere venteperioder, sĂĄsom for kræft eller barselspleje.

  • En karensperiode, ogsĂĄ kendt som en karensperiode, er tiden før forsikringsdækningen træder i kraft.

  • Ventetider bruges ofte af virksomheder, der oplever høje omsætningshastigheder.

  • Forskellige forsikringer kan have karensperioder, herunder husejerforsikring, bilforsikring og kortvarig invaliditet.