Økonomisk nød

Hvad er økonomisk nød?

Økonomisk nød er en tilstand, hvor en virksomhed eller enkeltperson ikke kan generere tilstrækkelige indtægter eller indtægter, hvilket gør det ude af stand til at opfylde eller betale sine økonomiske forpligtelser. Dette skyldes generelt høje faste omkostninger, en stor grad af illikvide aktiver eller indtægter, der er følsomme over for økonomiske nedture. For enkeltpersoner kan økonomiske problemer opstå som følge af dårlig budgettering, overforbrug, for høj gældsbelastning, retssag eller tab af beskæftigelse.

At ignorere tegnene på økonomisk nød, før det kommer ud af kontrol, kan være ødelæggende. Der kan komme et tidspunkt, hvor alvorlige økonomiske problemer ikke længere kan afhjælpes, fordi virksomhedens eller den enkeltes forpligtelser er vokset for høje og ikke kan betales tilbage. Hvis dette sker, kan konkurs være den eneste mulighed.

Forståelse af økonomiske problemer

Hvis en virksomhed eller en person oplever en periode, hvor den ikke kan betale sin gæld, regninger og andre forpligtelser inden for deres forfaldsdato, vil de sandsynligvis opleve økonomisk nød.

Eksempler på en virksomheds udgifter, der skal betales, kan omfatte finansiering såsom betaling af renter på gæld, alternativomkostninger til projekter og ansatte, der ikke er produktive. Medarbejdere i en kriseramt virksomhed har normalt lavere moral og højere stress forårsaget af den øgede chance for konkurs, hvilket kan tvinge dem ud af deres job. Virksomheder i økonomisk nød kan have svært ved at sikre ny finansiering. De kan også opleve, at markedsværdien af virksomheden falder betydeligt, da kunder skærer ned på nye ordrer, og leverandører ændrer deres leveringsbetingelser.

At se på en virksomheds regnskaber kan hjælpe investorer og andre med at bestemme dens nuværende og fremtidige økonomiske sundhed. For eksempel er negative pengestrømme, der optræder i virksomhedens pengestrømsopgørelse, ét rødt flag for økonomisk nød. Dette kan være forårsaget af en stor forskel mellem kontante betalinger og tilgodehavender, høje rentebetalinger eller et fald i arbejdskapitalen.

Personer, der oplever økonomisk nød, kan finde sig selv i en situation, hvor deres gældsbetjeningsomkostninger er meget mere end deres månedlige indkomst. Disse gæld eller forpligtelser omfatter elementer som bolig- eller huslejebetalinger, bilbetalinger, kreditkort og forbrugsregninger. Folk, der oplever situationer som disse, har en tendens til at gå igennem det i en længere periode og kan i sidste ende blive tvunget til at afgive aktiver, der er sikret med deres gæld, og miste deres hjem eller bil eller stå over for udsættelse.

Personer, der oplever økonomisk nød, kan blive udsat for lønudlæg, domme eller retssager fra kreditorer.

Tegn på økonomisk nød

Der er adskillige advarselstegn, der kan indikere, at en virksomhed oplever økonomisk nød, eller er ved at blive det på kort sigt. Dårlig fortjeneste kan pege på en virksomhed, der er økonomisk usund. At kæmpe for at gå i balance tyder på en virksomhed, der ikke kan opretholde sig selv ved at generere interne midler og i stedet skal rejse kapital eksternt. Dette øger virksomhedens forretningsrisiko og sænker dens kreditværdighed hos långivere, leverandører, investorer og banker. Begrænsning af adgangen til midler resulterer typisk i, at en virksomhed (eller enkeltperson) fejler.

Faldende salg eller dårlig salgsvækst indikerer, at der ikke er efterspørgsel efter en virksomheds produkter eller tjenester baseret på dens eksisterende forretningsmodel. Når dyre marketingkampagner ikke resulterer i vækst, er forbrugerne måske ikke længere tilfredse med deres tilbud, og virksomheden kan blive tvunget til at lukke ned. Ligeledes, hvis en virksomhed tilbyder produkter eller tjenester af dårlig kvalitet, vil forbrugerne begynde at købe fra konkurrenter, hvilket i sidste ende tvinger en virksomhed til også at lukke sine døre.

Når debitorer bruger for meget tid på at betale deres gæld til virksomheden, kan pengestrømmen blive alvorligt strakt. Virksomheden eller den enkelte kan være ude af stand til at betale sine egne forpligtelser. Risikoen øges især, når en virksomhed kun har en eller to større kunder.

Sådan afhjælpes økonomiske problemer

Hvor svært det end kan virke, er der nogle måder at vende tingene om og afhjælpe økonomiske problemer. En af de første ting, mange virksomheder gør, er at gennemgå deres forretningsplaner. Dette bør omfatte både dets operationer og ydeevne på markedet, såvel som at opstille en måldato for at nå alle dets mål.

En anden overvejelse er, hvor man kan reducere omkostningerne. Dette kan omfatte nedskæringer i personalet eller endda skære ned på ledelsesincitamenter, hvilket ofte kan være dyrt for en virksomheds bundlinje.

Nogle virksomheder kan overveje at omstrukturere deres gæld. Under denne proces kan virksomheder, der ikke kan opfylde deres forpligtelser, genforhandle deres gæld og ændre deres tilbagebetalingsbetingelser for at forbedre deres likviditet. Ved omstrukturering kan de fortsætte driften.

For personer, der oplever økonomisk nød, ligner tipsene til at afhjælpe situationen dem, der er anført ovenfor. De berørte kan finde det klogt at skære ned på unødvendige eller overdrevne forbrugsvaner såsom spisning, rejser og andre køb, der kan betragtes som en luksus. en anden mulighed kan være kredit rådgivning. Med kreditrådgivning genforhandler en rådgiver en debitors forpligtelser, så vedkommende kan undgå konkurs. Gældskonsolidering er en anden metode til at reducere månedlige gældsforpligtelser ved at rulle højforrentede gæld som kreditkort til et enkelt, lavere forrentet personligt lån.

Nød i store finansielle institutioner

En faktor, der bidrog til finanskrisen i 2007-2008,. var regeringens historie med at yde nødlån til nødlidende finansielle institutioner på markeder, der menes " for store til at mislykkes." Dette skabte en forventning om, at dele af den finansielle sektor blev beskyttet mod tab, kendt som moral hazard.

Det føderale finansielle sikkerhedsnet skal beskytte store finansielle institutioner og deres kreditorer mod manglende evne til at reducere systemisk risiko for det finansielle system. Disse garantier tilskyndede dog også til uforsigtig risikotagning, der forårsagede ustabilitet i selve det system, som sikkerhedsnettet skulle beskytte.

Fordi det offentlige sikkerhedsnet subsidierer risikotagning, kan investorer, der føler sig beskyttet af regeringen, være mindre tilbøjelige til at kræve højere afkast som kompensation for at påtage sig større risici. Ligeledes kan kreditorer føle mindre presserende behov for at overvåge virksomheder, der implicit er beskyttet. Overdreven risikovillighed betyder, at virksomheder er mere tilbøjelige til at opleve nød og kan kræve redningsaktioner for at forblive solvente. Yderligere redningspakker kan udhule markedsdisciplinen yderligere.

Afviklingsplaner eller virksomhedens "livstestamenter" kan være en vigtig metode til at etablere troværdighed mod redningsaktioner. Det offentlige sikkerhedsnet kan da være en mindre attraktiv mulighed i tider med økonomisk nød.

Højdepunkter

• Økonomisk nød er ofte en varsel om konkurs og kan forårsage varig skade på ens kreditværdighed.

• Økonomisk nød opstår, når indtægter eller indtægter ikke længere opfylder eller betaler for en persons eller organisations økonomiske forpligtelser.

• For at afhjælpe situationen kan en virksomhed eller enkeltperson overveje muligheder som at omlægge gæld eller skære ned på omkostningerne.