International Labour Organisation (ILO)
Hvad er Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO)?
Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) er en FN- organisation. Målet for ILO er at fremme social og økonomisk retfærdighed ved at fastsætte internationale arbejdsstandarder. ILO har 187 medlemslande og har hovedkvarter i Genève, Schweiz, med cirka 40 feltkontorer rundt om i verden. De standarder, der opretholdes af ILO, har i store træk til formål at sikre tilgængeligt, produktivt og bæredygtigt arbejde på verdensplan under forhold med frihed, lighed, sikkerhed og værdighed.
Forståelse af ILO
Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) blev grundlagt i 1919 under Folkeforbundet og indlemmet i FN som en specialorganisation i 1946. ILO er den første og ældste specialiserede organisation i FN Organisationens mål er at tjene som en samlende styrke blandt regeringer, virksomheder og arbejdere. Det understreger behovet for, at arbejdere kan nyde frihed, lighed, sikkerhed og menneskelig værdighed gennem deres ansættelse.
ILO fremmer internationale arbejdsstandarder gennem sine feltkontorer i Afrika, Latinamerika og Caribien, de arabiske stater, Asien og Stillehavet og Europa og Centralasien. Organisationen tilbyder uddannelse i fair beskæftigelsesstandarder,. tilbyder teknisk samarbejde til projekter i partnerlande, analyserer arbejdsmarkedsstatistikker og udgiver relateret forskning og afholder regelmæssigt arrangementer og konferencer for at undersøge kritiske sociale og arbejdsmarkedsmæssige spørgsmål. ILO blev tildelt Nobels Fredspris i 1969. Organisationen blev anerkendt for at forbedre broderskab og fred mellem nationer, forfølge anstændigt arbejde og retfærdighed for arbejdere og yde teknisk bistand til udviklingslande.
Arbejdsstandarderne opstillet af ILO er blevet offentliggjort i 190 konventioner og seks protokoller. Disse standarder anerkender retten til kollektive forhandlinger,. forsøg på at eliminere tvangs- eller tvangsarbejde og afskaffe børnearbejde og eliminere diskriminationshandlinger med hensyn til beskæftigelse og erhverv. Som følge heraf er ILO's protokoller og konventioner en væsentlig bidragyder til international arbejdsret.
Organisationen har en struktur i tre niveauer, der samler regeringer, arbejdsgivere og arbejdere. ILO's tre hovedorganer er Den Internationale Arbejdskonference, Styrelsesorganet og Det Internationale Arbejdskontor. Den Internationale Arbejdskonference mødes årligt for at formulere internationale arbejdsstandarder; det styrende organ mødes tre gange om året, fungerer som eksekutivrådet og beslutter agenturets politik og budget; og International Labour Office er det faste sekretariat, der administrerer organisationen og gennemfører aktiviteter.
ILO liste over internationale arbejdsstandarder
Disse er juridiske instrumenter skabt af regeringer, arbejdsgivere og arbejdere, der fastlægger grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen. De har form af enten konventioner/protokoller, som er juridisk bindende internationale traktater ratificeret af medlemslandene, eller som er ikke-bindende anbefalinger. Førstnævnte oprettes og vedtages på den årlige internationale arbejdskonference, hvorefter de skal ratificeres af medlemslandenes styrende organer, såsom et parlament eller en kongres. Der er otte grundlæggende konventioner:
Konvention om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig, 1948 (nr. 87)
Konvention om ret til at organisere sig og kollektive forhandlinger, 1949 (nr. 98)
Tvangsarbejdekonvention, 1930 (nr. 29) (og dens protokol fra 2014)
Konventionen om afskaffelse af tvangsarbejde, 1957 (nr. 105)
Minimumsalderkonvention, 1973 (nr. 138)
Konventionen om værste former for børnearbejde, 1999 (nr. 182)
Konvention om lige vederlag, 1951 (nr. 100)
Konventionen om diskrimination (beskæftigelse og erhverv), 1958 (nr. 111)
Der er også fire forvaltningskonventioner, som anses for vigtige for "det internationale arbejdsstandardsystems funktion":
Arbejdstilsynskonvention, 1947 (nr. 81)
Konvention om beskæftigelsespolitik, 1964 (nr. 122)
Arbejdstilsynskonvention (landbrug), 1969 (nr. 129)
Trepartskonsultation (internationale arbejdsstandarder) konvention, 1976 (nr. 144)
ILO-programmer
ILO har konsolideret sine nuværende tekniske projekter i fem "flagskibsprogrammer designet til at øge effektiviteten og virkningen af sit udviklingssamarbejde med bestanddele på global skala." Disse programmer er:
###BetterWork
Dette program er afsat til at forbedre arbejdsforholdene på fabrikkerne i beklædnings- og fodtøjsindustrien og drives i fællesskab med Verdensbankgruppens International Finance Corporation. Vægten er på "varige forbedringer frem for hurtige løsninger" og involverer otte lande på tre kontinenter, der arbejder praktisk med 1.250 fabrikker og mere end 1,5 millioner arbejdere. Programmets mål er at "bevise, at sikkert, værdigt arbejde betyder mere produktive fabrikker og en mere profitabel forretningsmodel, der gavner både arbejdere, ledere, lande og forbrugere."
Globalt flagskibsprogram om bygning af særlige beskyttelsesgulve (SPF'er) for alle
Dette program blev lanceret i 2016, og dets langsigtede hensigt er "at udvide social beskyttelse til de fem milliarder mennesker, der er delvist dækket eller lever uden social beskyttelse og den værdighed, det giver."
Ifølge ILO mangler 73 % af klodens befolkning social beskyttelse, og fem milliarder mennesker lever med daglig angst. ILO håber at ændre det ved at skabe "nationalt passende sociale beskyttelsessystemer og foranstaltninger for alle, inklusive etager." Det vil "støtte regeringer, arbejder- og arbejdsgiversammenslutninger og civilsamfundsorganisationer i 21 lande i samarbejde med andre FN-agenturer."
Det første mål for det globale flagskibsprogram var at "ændre 130 millioner liv inden 2020 ved at etablere omfattende sociale beskyttelsessystemer i 21 lande og gennemføre en global videnudviklings- og uddannelseskampagne." Fra april 2021 giver hjemmesiden ingen indikation af, om dette mål blev nået eller ej.
Med fremkomsten af COVID-19-pandemien er den også blevet påtaget sig udfordringen med at inkludere landenes reaktioner på pandemien i sin mission om at beskytte arbejdere.
Internationalt program om afskaffelse af børnearbejde og tvangsarbejde (IPEC+)
Ifølge ILO er der 152 millioner børn, der udfører børnearbejde, 40 millioner mænd, kvinder og børn i "moderne slaveri", 24,9 millioner mennesker i tvangsarbejde og 15,4 millioner mennesker i tvangsægteskaber. Dette program håber at sætte en stopper for disse plager. Det er et relativt nyt program, der kombinerede to ældre om børnearbejde og tvangsarbejde. IPEC+ samarbejder med regeringer, arbejdsgivere og arbejdstagere for at:
Styrke teknisk og ledelsesmæssig kapacitet for at skabe transformative ændringer i offentlige institutioner, love og praksis på alle niveauer
Opmuntre til effektivt engagement og samarbejde mellem vælgerne og andre interessenter
Udvide viden væsentligt og politisk orienteret rådgivning og information
Målene er at eliminere børnearbejde i 2025 og afslutte tvangsarbejde og menneskehandel i 2030 i overensstemmelse med FN's 2030 Sustainable Development Agenda, som blev vedtaget i 2015.
Sikkerhed + sundhed for alle
Oprindeligt kendt som Global Action for Prevention on Occupational Safety and Health (GAP-OSH)-programmet, skulle dette "forbedre sundhed og sikkerhed for arbejdere i små og mellemstore virksomheder ved at fremme en global forebyggelseskultur." Den blev oprettet i 2016 og har været aktiv i 15 lande og globalt.
Ifølge ILO dør 2,78 millioner arbejdere hvert år af arbejdsrelaterede skader og sygdomme, og 374 millioner flere lider ikke-dødelige. De tabte arbejdsdage tegner sig for næsten 4 % af verdens årlige bruttonationalprodukt (BNP). Dens særlige mål er:
Farlige sektorer, såsom landbrug og byggeri
Arbejdstagere med større sårbarhed over for arbejdsskader og -sygdomme, herunder unge arbejdstagere (15-24), kvinder og vandrende arbejdstagere
Små og mellemstore virksomheder
Globale forsyningskæder
Med fremkomsten af COVID-19 er det blevet genbrugt til at tilbyde "et skræddersyet sæt af interventioner til at imødekomme de umiddelbare og langsigtede sikkerheds- og sundhedsbehov for bestanddele relateret til COVID-19."
Jobs for Peace and Resilience
Dette program fokuserer på at skabe job i lande, hvor der er konflikter og katastrofer, med vægt på beskæftigelse for unge og kvinder. Dets hovedmål, som det håber at opnå gennem opbygning af institutioner, social dialog og etablering af grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen, er:
Direkte jobskabelse og indkomstsikkerhed
Forbedring af færdigheder til beskæftigelsesegnethed
Støtte til selvstændige, virksomheder og kooperativer
At bygge bro mellem udbud og efterspørgsel på arbejdskraft
24 mio
Antallet af nye job, der kunne skabes rundt om i verden gennem overgangen til en grøn økonomi.
Fremtiden for Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO)
I 2019 indkaldte ILO til Global Commission on the Future of Work. Som forberedelse til konferencen deltog omkring 110 lande i dialoger på regionalt og nationalt plan. Den efterfølgende rapport kom med anbefalinger til regeringer om, hvordan man bedst kan gribe udfordringerne i det 21. århundredes arbejdsmiljø an. Blandt disse anbefalinger var en universel arbejdsgaranti, social beskyttelse fra fødsel til alderdom og ret til livslang læring.
ILO vurderede også, hvilken indvirkning en overgang til en grøn økonomi ville have på beskæftigelsen. Ifølge ILO kan en overgang til en grønnere økonomi skabe 24 millioner nye job rundt om i verden i 2030, hvis de rette politikker indføres.
##Højdepunkter
Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) konventioner og protokoller er en væsentlig bidragyder til international arbejdsret.
Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) er en FN-organisation.
Målet for Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) er at fremme social og økonomisk retfærdighed ved at fastsætte internationale arbejdsstandarder.
