Dødsskatter
Hvad er dødsskatter?
Dødsskatter er skatter, der pålægges af den føderale og/eller delstatslige regering på en persons ejendom ved deres død. Disse skatter pålægges den begunstigede, der modtager ejendommen i afdødes testamente, eller det bo, der betaler afgiften, før overdragelsen af den arvede ejendom.
Dødsafgifter kaldes også dødsafgifter, boafgift eller arveafgift.
Forståelse af dødsskatter
Dødsfaldsskatten kan være enhver skat, der pålægges ved overdragelse af ejendom efter en persons død. Udtrykket "dødsskat" vandt popularitet i 1990'erne og blev brugt til at beskrive ejendoms- og arveafgifter af dem, der ønsker skatterne ophævet. Med boafgiften betaler dødsboet skatten, inden formuen overdrages til den begunstigede . Med arveafgiften betaler den, der arver formuen.
Ejendomsskatten, der opkræves af den føderale regering og nogle delstatsregeringer, er baseret på værdien af ejendom og aktiver på tidspunktet for ejerens død. Fra 2021 varierer den føderale ejendomsskat fra 18% til 40% af arvebeløbet. Fra maj 2020 pålægger tolv stater en statslig ejendomsskat adskilt fra den føderale regering. Disse stater er Connecticut, Hawaii, Illinois, Maine, Maryland, Massachusetts, Minnesota, New York, Oregon, Rhode Island, Vermont og Washington.
Den føderale regering pålægger ikke en arveskat, men det gør flere stater - Iowa, Kentucky, Maryland, Nebraska, New Jersey og Pennsylvania. Men i alle disse stater er ejendom, der overføres til en efterlevende ægtefælle,. fritaget for arveafgifter. Nebraska og Pennsylvania pålægger i nogle tilfælde skat på ejendom, der overføres til et barn eller barnebarn.
De fleste ender med ikke at betale dødsskatten, da den kun gælder for få personer. For eksempel anvender den føderale skattelov fra 2018 ejendomsskatten på ethvert beløb over 10 millioner dollars, som, når de er indekseret for inflation, giver enkeltpersoner mulighed for at videregive 11,18 millioner dollars (22,36 millioner dollars for par), uden at betale en krone i skat.
Antag for eksempel, at en person efterlader 11,8 millioner dollars (medregnet inflation) i ikke-fritagne aktiver til sine børn. Beløbet over det føderale niveau, det vil sige $11,8 millioner - $11,18 millioner = $620.000, vil være underlagt ejendomsskat. Derfor vil boet have en dødsskat på 40% x $620.000 = $248.000. Så længe den afdødes bo er vurderet til mindre end det gældende fritagelsesbeløb for dødsåret, skylder boet ingen føderale ejendomsskatter.
Den forenede skattefradrag har et fast beløb, som en person kan give i løbet af deres levetid, før dødsfaldsskatter eller gaveafgifter gælder . Skattefradraget forener både gave- og ejendomsskatterne i ét skattesystem, som reducerer skatteregningen for den enkelte eller ejendom, dollar til dollar. Da nogle mennesker foretrækker at bruge de forenede skattefradrag til at spare på ejendomsskatten efter deres død, kan den forenede skattefradrag ikke bruges til at reducere gaveafgifter, mens de stadig er i live, og kan i stedet bruges på det arvebeløb, der er testamenteret til begunstigede efter døden.
En anden bestemmelse, der er tilgængelig for at reducere dødsskatten, er det ubegrænsede ægteskabelige fradrag,. som giver en person mulighed for at overføre et ubegrænset beløb af aktiver til sin ægtefælle til enhver tid, herunder ved overdragerens død, uden skat. Bestemmelsen fjerner både den føderale ejendoms- og gaveafgift på overdragelser af ejendom mellem ægtefæller, og behandler dem i virkeligheden som én økonomisk enhed. Overdragelsen til efterlevende ægtefæller er muliggjort gennem et ubegrænset fradrag i bo- og gaveafgift, der udskyder overdragelsesafgifterne på den formue, der er arvet efter hinanden, til den anden ægtefælles død.
Det ubegrænsede ægteskabsfradrag giver med andre ord mulighed for, at ægtepar kan udskyde betalingen af boafgifter ved den første ægtefælles død, fordi efter den længstlevende ægtefælles død vil alle aktiver i boet over det gældende udelukkelsesbeløb indgå i den efterlevendes skattepligtige bo. medmindre formuen er opbrugt eller foræret i den efterlevende ægtefælles levetid.
