K-forhold
Hvad er K-forholdet?
K-forholdet er en værdiansættelsesmetrik, der undersøger konsistensen af en akties afkast over tid. Dataene for forholdet er afledt af et værditilvækst månedligt indeks (VAMI), som bruger lineær regression til at spore fremskridtene for en initial investering på $1.000 i værdipapiret, der analyseres.
Formel og beregning af K-forholdet
K-forholdet kan beregnes som:
- hvor der er n returperioder i de månedlige afkastdata.
Hvad K-forholdet kan fortælle dig
K-forholdet blev udviklet af derivathandler og statistiker Lars Kestner som en måde at adressere et opfattet hul i, hvordan afkast var blevet analyseret. Fordi en investors nøgleinteresser er afkast og konsistens, designede Kestner sit K-forhold til at måle risiko versus afkast ved at analysere, hvor stabile et værdipapir, en portefølje eller forvalterens afkast er over tid.
K-forholdet tager hensyn til afkastene, men også rækkefølgen af disse afkast ved måling af risiko. Beregningen involverer at køre en lineær regression på det logaritmiske kumulative afkast af en Value-Added Monthly Index (VAMI) kurve. Resultaterne af regressionen bruges derefter i K-forholdsformlen. Hældningen er afkastet, som bør være positivt, mens hældningens standardfejl repræsenterer risikoen.
I 2003 introducerede Kestner en modificeret version af sit originale K-forhold, som ændrede formlen for beregningen til at inkludere antallet af returdatapunkter i nævneren. Han introducerede en yderligere modifikation, som tilføjede en kvadratrodsberegning til tælleren i 2013.
Eksempel på hvordan man bruger K-forholdet
Forholdet måler værdipapirets afkast over tid, og det anses for at være et godt værktøj til at måle afkastet på aktier, fordi det tager højde for afkasttendensen versus øjebliksbilleder.
K-forholdet giver mulighed for en sammenligning af kumulative afkast for forskellige aktier (og aktieforvaltere) afkast over tid. Det adskiller sig fra det meget brugte Sharpe- mål ved at tage hensyn til den rækkefølge, hvori returneringer sker. I praksis er K-forholdet designet til at blive set sammen med og ud over andre mål for ydeevne.
Ud over deres brug til at analysere individuelle aktieafkast, stilkategorier og fondsforvaltere, kan K-forhold også beregnes for obligationer. K-forhold vil variere på tværs af aktivklasser (indenlandske aktier versus obligationer versus aktier på nye markeder), inden for aktivklasser (f.eks. large-cap versus small-cap) og efter tidsperiode.
##Højdepunkter
Nøgletalet måler værdipapirets afkast over tid og er et godt værktøj til at måle afkastet på aktier, fordi det tager højde for afkasttendensen.
K-forholdet tager hensyn til selve afkastene, men også rækkefølgen af disse afkast ved måling af risiko.
Beregningen involverer at køre en lineær regression på det logaritmiske kumulative afkast af en Value-Added Monthly Index (VAMI) kurve.
K-forhold måler en akties konsistens af afkast over tid, beregnet ved hjælp af det månedlige værditilvækstindeks (VAMI).
