PEST Analyse
Hvad er PEST-analyse?
PEST-analyse (politisk, økonomisk, social og teknologisk) er en ledelsesmetode, hvorved en organisation kan vurdere væsentlige eksterne faktorer, der påvirker dens drift for at blive mere konkurrencedygtig på markedet. Som beskrevet af akronymet er disse fire områder centrale for denne model.
En populær variant af PEST-analyseformatet, især i Storbritannien, er PESTLE strategiske planlægningstilgang, som inkluderer de yderligere aspekter af juridiske og miljømæssige.
Det menes, at PEST-analyse først blev introduceret under navnet ETPS af Harvard-professor Francis J. Aguilar. I 1967-publikationen "Scanning the Business Environment" præsenterede Aguilar de økonomiske, tekniske, politiske og sociale faktorer som værende stor indflydelse på erhvervsmiljøet. Efterfølgende blev bogstaverne omarrangeret for at skabe et praktisk og finurligt akronym, der bruges i dag.
Områderne vurderet ved PEST-analyse
En samlet vurdering af de store indflydelsesområder, der påvirker den sektor, en organisation er placeret i, samt selve organisationen, kan facilitere en mere effektiv strategisk planlægning. Denne planlægning kan udføres for at maksimere organisationens evne til at udnytte forholdene, som de eksisterer, og for at blive advaret om og bedre forberedt på forestående ændringer, hvilket giver organisationen mulighed for at være foran konkurrenterne.
Det politiske aspekt af PEST Analysis fokuserer på de områder, hvor regeringens politik og/eller ændringer i lovgivningen påvirker økonomien, den specifikke branche og den pågældende organisation. Politikområder, der især kan påvirke en organisation, omfatter skatte- og ansættelseslovgivning. Det generelle politiske klima i en nation eller region, såvel som internationale relationer,. kan også i høj grad påvirke organisationen.
Den økonomiske del af analysen retter sig mod nøglefaktorerne renter og valutakurser,. økonomisk vækst, udbud og efterspørgsel,. inflation og recession.
De sociale faktorer, der kan indgå i en PEST-analyse, er demografi og aldersfordeling, kulturelle holdninger og arbejdsplads- og livsstilstendenser.
Den teknologiske komponent tager højde for den specifikke rolle og udvikling af teknologier inden for sektoren og organisationen, samt de bredere anvendelser, tendenser og ændringer i teknologi. Offentlige udgifter til teknologisk forskning kan også være et interessepunkt på dette område.
Anvendelser af PEST-analyse
PEST-analyse kan hjælpe en organisation med at erkende og derved udnytte de muligheder, som eksisterende forhold i erhvervsmiljøet tilbyder. Det kan også bruges til at identificere nuværende eller mulige fremtidige udfordringer, hvilket giver mulighed for effektiv planlægning af, hvordan man bedst håndterer disse udfordringer.
PEST-analyse kan også anvendes til at vurdere en organisations interne struktur for at identificere styrker og svagheder i dens interne politik, økonomiske udsigter,. sociale klima og teknologibase. Resultaterne af denne analyse kan lette ændringer eller forbedringer på områder identificeret som underpar.
PEST-analyse kan bruges sammen med andre former for strategisk forretningsanalyse, såsom SWOT- modellen (styrker, svagheder, muligheder og trusler), for et endnu mere omfattende resultat. At foretage en sammenligning mellem disse gennemførte analyser kan give et meget solidt grundlag for informeret beslutningstagning.
Højdepunkter
PEST-analyse bruges almindeligvis i forbindelse med SWOT-analyse, som står for styrker, svagheder, muligheder og trusler.
PEST-analyse står for politisk, økonomisk, social og teknologisk.
Generelt er det mere effektivt med større organisationer, der er mere tilbøjelige til at opleve virkningerne af makrohændelser.
Denne type analyse bruges til at måle eksterne faktorer, der kan påvirke en virksomheds rentabilitet.
