Detailtilbagekøbsaftale

Hvad er en detailtilbagekøbsaftale?

En detailtilbagekøbsaftale, også kendt som en "repoaftale for detailhandel", er et finansielt produkt, der fungerer som et alternativ til traditionelle opsparingskonti. Når en investor indgår en detailtilbagekøbsaftale med en bank, køber denne investor en andel af en pulje af værdipapirer, normalt bestående af amerikanske stats- eller agenturgæld med en løbetid på mindre end 90 dage. Når 90-dages perioden er udløbet, tilbagekøber banken den andel fra investoren til en præmie.

Sådan fungerer detailtilbagekøbsaftaler

Fra investorens perspektiv er denne transaktions fortjeneste analog med den rente, de ellers ville få på en traditionel opsparingskonto. Denne type transaktioner er i det væsentlige en nedskaleret version af de engros- genkøbsaftaler, der er indgået mellem banker, selvom disse engrosaftaler typisk finder sted i minimumsværdier på 1 mio. USD og ofte forlænges i korte perioder, såsom natten over.

I modsætning til deres engrosmodparter sælges detailgenkøbsaftaler i små pålydende værdier på $1.000 eller mindre. Aktiverne i puljen sælges og tilbagekøbes derefter op til 90 dage senere af banken. Bortset fra deres størrelse er en anden stor forskel mellem detail-genkøbsaftaler og engros-genkøbsaftaler, at aktiverne fungerer som sikkerhed for engrostransaktioner og ikke skifter hænder. De mest almindelige aktiver, der bruges som sikkerhed i engros-genkøbsaftaler, er amerikanske statsobligationer, selvom anden sikkerhed kan omfatte agenturgæld, virksomhedsværdipapirer eller endda pantesikrede værdipapirer (MBS'er).

Historien om detail- og engros-genkøbsmarkederne går tilbage til 1970'erne og 1980'erne, da de opstod som en måde for store værdipapirfirmaer og banker at rejse kortsigtet kapital. På det tidspunkt steg renterne støt, hvilket gjorde det vanskeligt at rejse kapital rettidigt med traditionelle midler. Siden da er repomarkedet vokset til at blive en integreret del af det amerikanske finansielle system og er afgørende for at imødekomme landets bankers daglige likviditet.

I 1979 fritog amerikanske banktilsynsmyndigheder detailtilbagekøbsaftaler fra rentelofter. Dette førte til, at banker og opsparings- og låneinstitutter begyndte at tilbyde detailtilbagekøbsaftaler til deres kunder til overkurs. Disse nye produkter var positioneret til at konkurrere med såkaldte pengemarkedsfonde,. som ofte sælges som investeringsforeninger til indskydere. Det er vigtigt, at disse detailtilbagekøbsaftaler ikke er underlagt beskyttelse af Federal Deposit Insurance Corporation (FDIC).

Real-World Eksempel på en detailtilbagekøbsaftale

Michael har været fast kunde hos XYZ Financial i mange år. Under et af hans besøg i banken informerer tælleren ham om, at han kunne tjene en højere rente, hvis han konverterer sin opsparingskonto til en detailgenkøbsaftale. I henhold til denne aftale ville Michael købe en andel af en pulje af aktiver, som banken derefter ville tilbagekøbe fra ham til en præmie inden for 90 dage. Tælleren forklarer Michael, at de pågældende aktiver er amerikanske statsgæld af høj kvalitet.

Inden han træffer sin beslutning, undersøger Michael detailgenkøbsaftaler for bedre at forstå deres potentielle risici. Michael bekræfter, at selvom den foreslåede transaktion ville give ham en højere rente end en traditionel opsparingskonto, ville han ikke være underlagt beskyttelsen af FDIC. Michael erfarer, at hvis XYZ Financial skulle gå konkurs i løbet af 90 dages løbetid, kan han have svært ved at fastslå sit specifikke krav på aftalens underliggende aktiver.

Antag, at Michael ikke ønsker at fortsætte med den foreslåede transaktion. I så fald kan han alternativt lægge sine penge i en pengemarkedsfond, som er et populært alternativ til detailgenkøbsaftaler.

##Højdepunkter

• En detailgenkøbsaftale er et opsparingsmiddel svarende til pengemarkedskonti.

• Banken tilbagekøber aktiverne ved slutningen af løbetiden, hvilket giver en præmie til investoren.

• Aftalen er en transaktion mellem en investor og et pengeinstitut, hvor investor køber aktiver fra banken over en periode, der er kortere end 90 dage.