Dækket rentearbitrage
Hvad er dækket rentearbitrage?
Dækket rentearbitrage er en strategi, hvor en investor bruger en terminskontrakt til at sikre sig mod valutakursrisiko. Dækket rentearbitrage er praksis med at bruge gunstige renteforskelle til at investere i en valuta med højere afkast og afdække valutarisikoen gennem en valutaterminskontrakt.
Dækket rentearbitrage er kun mulig, hvis omkostningerne ved at afdække valutarisikoen er mindre end det ekstra afkast, der genereres ved at investere i en valuta med højere afkast – derfor ordet arbitrage. Det kan sammenlignes med udækket rentearbitrage.
Grundlæggende om dækket rentearbitrage
Afkast af dækket rentearbitrage har en tendens til at være lille, især på markeder, der er konkurrenceprægede eller med relativt lave niveauer af informationsasymmetri. En del af årsagen til dette er fremkomsten af moderne kommunikationsteknologi. Forskning peger på, at dækket rentearbitrage var væsentligt højere mellem GBP og USD i guldstandardperioden på grund af langsommere informationsstrømme.
Mens de procentvise gevinster er blevet små, er de store, når volumen tages i betragtning. En gevinst på fire cent for $100 er ikke meget, men ser meget bedre ud, når millioner af dollars er involveret. Ulempen ved denne type strategi er kompleksiteten forbundet med at foretage samtidige transaktioner på tværs af forskellige valutaer.
Sådanne arbitragemuligheder er ualmindelige, da markedsdeltagere vil skynde sig ind for at udnytte en arbitragemulighed, hvis en sådan findes, og den resulterende efterspørgsel vil hurtigt rette op på ubalancen. En investor, der udfører denne strategi, foretager samtidige spot- og terminsmarkedstransaktioner med et overordnet mål om at opnå risikofri fortjeneste gennem kombinationen af valutapar.
Eksempel på dækket rentearbitrage
Bemærk, at terminskurserne er baseret på renteforskelle mellem to valutaer. Antag som et simpelt eksempel, at valuta X og valuta Y handles til paritet på spotmarkedet (dvs. X = Y), mens den etårige rente for X er 2 %, og den for Y er 4 %. Derfor er den etårige terminskurs for dette valutapar X = 1,0196 Y (uden at komme ind på den nøjagtige matematik, beregnes terminskursen som [spotkurs] gange [1,04 / 1,02]).
Forskellen mellem terminskursen og spotkursen er kendt som "swappoints", som i dette tilfælde udgør 196 (1,0196 - 1,0000). Generelt vil en valuta med en lavere rente handle til en terminspræmie til en valuta med en højere rente. Som det kan ses i ovenstående eksempel, handler X og Y til paritet på spotmarkedet, men på det etårige terminsmarked henter hver enhed af X 1,0196 Y (for nemheds skyld ignorerer bud/udbudsspænd).
Dækket rentearbitrage vil i dette tilfælde kun være mulig, hvis omkostningerne til afdækning er mindre end renteforskellen. Lad os antage, at de swappoint, der kræves for at købe X på terminsmarkedet om et år, kun er 125 (i stedet for de 196 point bestemt af renteforskelle). Det betyder, at den etårige terminskurs for X og Y er X = 1,0125 Y.
En kyndig investor kunne derfor udnytte denne arbitragemulighed på følgende måde:
Lån 500.000 i valuta X @ 2% om året, hvilket betyder, at den samlede tilbagebetalingsforpligtelse efter et år ville være 510.000 X.
Konverter de 500.000 X til Y (fordi det giver en højere etårig rente) til spotkursen 1,00.
Lås 4%-renten på indskudsbeløbet på 500.000 Y, og indgå samtidig en terminskontrakt, der konverterer det fulde udløbsbeløb af indskuddet (som svarer til 520.000 Y) til valuta X til den etårige terminskurs på X = 1,0125 Y.
Efter et år, afregn terminskontrakten til den aftalte kurs på 1,0125, hvilket ville give investoren 513.580 X.
Tilbagebetal lånebeløbet på 510.000 X og sluk forskellen på 3.580 X.
Højdepunkter
Disse muligheder er baseret på princippet om dækket renteparitet.
Denne form for arbitrage er kompleks og giver et lavt afkast pr. handel. Men handelsvolumen har potentiale til at puste afkastet op.
Dækket rentearbitrage anvender en strategi med at arbitrage renteforskellene mellem spot- og terminskontraktmarkeder for at afdække renterisikoen på valutamarkederne.
