Front-end-forhold

Hvordan bestemmes front-end-forholdet?

Front-end-forholdet, også kendt som realkredit-til-indkomst-forholdet, er et forhold, der angiver, hvilken del af en persons indkomst, der allokeres til afdrag på realkreditlån. Front-end-forholdet beregnes ved at dividere en persons forventede månedlige realkreditbetaling med hans/hendes månedlige bruttoindkomst. Pantbetalingen består generelt af hovedstol, renter, skatter og realkreditforsikring (PITI). Långivere bruger front-end-forholdet i forbindelse med back-end-forholdet til at bestemme, hvor meget de skal låne.

Forstå front-end-forholdet

Når de beslutter sig for, om de skal forlænge et realkreditlån, anser långivere, at gæld-til-indkomst-forholdet (DTI) er vigtigere end at have en stabil indkomst, betale regninger til tiden og have en høj FICO-score. En type DTI-forhold er front-end-forholdet. Ud over den generelle betaling af realkreditlån, tager den også hensyn til andre tilknyttede omkostninger, såsom husejerforenings (HOA) kontingent, hvis det er relevant. For eksempel er en persons forventede realkreditudgifter $2.000 ($1.700 realkreditlån og $300 HOA-gebyrer), og deres månedlige indkomst er $9.000; som følge heraf er front-end-forholdet ca. 22%.

Front-End-forhold vs. Back-End-forhold

Front-end-forholdet måler, hvor meget af en persons indkomst, der allokeres til realkreditudgifter, inklusive PITI. I modsætning hertil måler back-end ratio, hvor meget af en persons indkomst, der allokeres til al anden månedlig gæld. Det er summen af alle andre gældsforpligtelser divideret med summen af personens indkomst. Anden gæld omfatter almindeligvis betalinger af studielån, kreditkortbetalinger, betalinger uden realkreditlån.

Långivere foretrækker, at forbrugerne ikke har et forhold på mere end 36 % på grund af den dermed forbundne risiko for misligholdelse. Høje back-end nøgletal indikerer, at mere af låntagers indkomst allokeres til andre gældsforpligtelser, hvilket gør mindre indkomst til rådighed for realkreditlånet. Hvis låntagers indkomst påvirkes negativt, er der større sandsynlighed for, at de ikke vil være i stand til at opfylde gældsforpligtelser, herunder at betale realkreditlånet.

Hvad er det ideelle front-end-forhold?

Långivere foretrækker et front-end-forhold på højst 28% for de fleste lån og 31% eller mindre for Federal Housing Administration (FHA)-lån og et back-end-forhold på højst 43%. Højere nøgletal indikerer en øget risiko for misligholdelse. Imidlertid kan långivere acceptere højere nøgletal, når visse faktorer (f.eks. betydelige udbetalinger, betydelige besparelser og gunstige kreditscore) er til stede. For eksempel, hvis en låntager med en høj front-end ratio betaler halvdelen af købsprisen som en udbetaling eller øger sin opsparing betydeligt, kan långivere være mere og mere villige til at tilbyde et realkreditlån.

Hvis det ikke er godkendt, kan låntager reducere gælden for at sænke forholdet. Låntageren kan også overveje at have en cosigner på et realkreditlån. For eksempel giver FHA-lån slægtninge med tilstrækkelige indkomster og gode kreditscores mulighed for at underskrive.

Særlige overvejelser

En betydelig studiegæld forhindrer mange forbrugere i at købe bolig. Selv med fremragende kreditscore indser mange, at deres front-end-forhold er for høje for långivere. Låntagere kan dog omlægge gæld, så den får mindre indflydelse på en potentiel boligejers DTI. For eksempel kan de være i stand til at sænke den månedlige ydelse på et studielån. Også føderale studielån kan tillade betalinger, der kun bruger 10% af en låntagers indkomst.

Højdepunkter

• Back-end ratio måler, hvor meget af en persons indkomst, der er dedikeret til andre gældsforpligtelser.

• Långivere foretrækker, at front-end-forholdet ikke er mere end 28% for de fleste lån og ikke mere end 31% for FHA-lån.

• Store studielånsbetalinger forhindrer ofte forbrugerne i at købe bolig.

• Front-end ratio måler, hvor meget eller en persons indkomst er dedikeret til realkreditlån.