Organiseret arbejde
Hvad er organiseret arbejde?
Organiseret arbejdskraft er en strategi for arbejdere, der går sammen for at indgå i kollektive forhandlinger om højere lønninger, jobgoder eller bedre arbejdsforhold. Organiserede fagforeninger er også kendt som fagforeninger.
Hvordan organiseret arbejde fungerer
Arbejdere deltager i organiseret arbejde ved at melde sig ind i en fagforening, der forhandler med deres arbejdsgiver på deres vegne. Fordi fagforeninger repræsenterer et stort antal arbejdere, er de i stand til at udtrække højere lønninger og fordele, end de fleste arbejdere kunne få ved at forhandle alene.
I de fleste lande er fagforeningsdannelse reguleret af et regeringsorgan, såsom National Labor Relations Board (NLRB) i USA. Medarbejdere, der ønsker at organisere deres arbejdsplads, skal først underskrive et fagforeningskort, der giver fagforeningen ret til at repræsentere dem.
Når en arbejdsplads har nok underskrifter, kan arbejdere indgive et fagforeningsvalg på den arbejdsplads. Hvis et flertal af ikke-ledelsesmedarbejdere stemmer på fagforeningen, vil den få beføjelse til at forhandle med ledelsen på vegne af alle ansatte. Der er to typer fagforeninger: den horisontale fagforening, hvor alle medlemmer deler en fælles kompetence, og den vertikale fagforening, der består af arbejdere fra den samme branche.
National Education Association (NEA) er den største fagforening i USA med næsten tre millioner medlemmer. Dens mål er at gå ind for uddannelsesprofessionelle og forene sine medlemmer for at opfylde løftet om offentlig uddannelse.
Føderal lov forbyder arbejdsgivere at straffe eller gengælde enhver medarbejder for fagforeningsaktiviteter.
Historie om organiseret arbejde
Organiseret arbejdskraft voksede ud af den industrielle revolution. Efterhånden som produktionen skiftede fra landbrug til stadigt større fabrikker, førte jagten på højere profit til anstrengende arbejdsforhold og lange arbejdstider.
I industrialiseringens tidlige dage var det ikke ualmindeligt, at medarbejdere var på arbejde syv dage om ugen og arbejdede på skift på tolv eller endda fjorten timer. Da arbejdere let kunne udskiftes, kunne de ikke kræve bedre arbejdsforhold og blev ofte fyret, hvis de kom til skade på jobbet. Børnearbejde, løntyveri og anden uretfærdig praksis var også almindelige.
14 mio
Der var 14 millioner fagorganiserede arbejdere i USA i 2021. Det er 10,3 % af den samlede arbejdsstyrke.
De første succesrige fagforeninger i USA organiserede faglærte arbejdere, såsom jernbanearbejdere. American Federation of Labor, grundlagt i 1881, forsøgte at samle landets begyndende fagforeninger under en enkelt forening. Samtidig søgte radikale fagforeninger som Industrial Workers of the World at organisere alle arbejdere, uanset deres færdigheder.
Arbejdsgivere modsatte sig voldsomt fagforeningsbestræbelser og brugte ofte strejkebrydere og lockouts for at forhindre arbejdere i at organisere sig. I nogle tilfælde brugte regerings- og politimyndigheder vold for at dæmpe arbejdsuroligheder.
I sidste ende var organiseret arbejdskraft i stand til at vinde betydelige forbedringer, såsom otte-timers dagen, betalte weekender og jobsikkerhed. Wagner-loven, der blev underskrevet af Franklin Roosevelt i 1935, fastlagde arbejdernes ret til at organisere og danne fagforeninger.
Fordele og ulemper ved organiseret arbejde
Organiseret arbejdskraft spiller en vigtig rolle i beskyttelsen af arbejdstagernes rettigheder. Fortalere hævder, at arbejdere i fagorganiserede industrier typisk nyder højere lønninger, længere ferier og bedre fordele end dem, der ikke er repræsenteret af en fagforening. Selv arbejdere, der ikke er medlemmer af fagforeningen, har en tendens til at have højere lønninger som følge af fagforeningsaktivitet.
Virksomheder er naturligvis mindre begejstrede for organiseret arbejdskraft. Nogle siger, at de øgede omkostninger ved en fagforening øger prisen på deres produkter, hvilket i sidste ende gør deres virksomheder mindre konkurrencedygtige på verdensmarkedet. Mange peger på tilbagegangen i den amerikanske bilindustri, da virksomheder ikke var i stand til at dreje effektivt på grund af omkostningerne ved at overholde deres fagforeningskontrakter.
Nogle virksomheder, såsom Starbucks eller Amazon, har hver især brugt millioner af dollars på at besejre fagforeningernes indsats. Walmart hævdede for eksempel, at de øgede omkostninger for en fagforeningsmæssig arbejdsstyrke ville kræve, at de hævede deres priser.
Andre detailhandlere brugte Walmarts eksempel som løftestang til at genforhandle med deres fagforeninger og hævdede, at de ellers ville være nødt til at skære i lønninger eller fjerne job for at forblive konkurrencedygtige med Walmart. Dette er kendt som Walmart-effekten.
TTT
Bundlinjen
Organiseret arbejde repræsenterer en stor politisk kraft for arbejderklassen. Ved at gå sammen for at fortalere for deres fælles mål kan fagorganiserede arbejdere forhandle sig frem til bedre lønninger og arbejdsvilkår. Den organiserede arbejdskrafts styrke er dog faldet i de seneste årtier, hovedsagelig på grund af øget konkurrence fra lavtlønsarbejdere i udlandet.
Højdepunkter
Organiseret arbejde er en strategi, hvor arbejdere melder sig ind i fagforeninger for at indgå i kollektive forhandlinger med deres arbejdsgivere.
Organiseret arbejdskraft er blevet krediteret med højere lønninger, færre timer og forbedrede fordele for arbejdere i mange brancher.
I de fleste lande er fagforeningsdannelsen reguleret af et statsligt organ, såsom National Labor Relations Board (NLRB) i USA.
Mange virksomheder forsøger at afskrække arbejdere fra at melde sig ind i fagforeninger, fordi de vil øge arbejdsomkostningerne.
I de fleste lande skal arbejdere, der søger at organisere sig, indsamle et bestemt antal underskrifter, før de afholder fagforeningsvalg på deres arbejdsplads.
Ofte stillede spørgsmål
Var organiseret arbejde vellykket?
I USA forbedrede organiseret arbejdskraft livet for millioner af arbejdere i fremstillings- og landbrugssektoren. I 1979 blev fagforeningsmedlemskab betragtet som en hurtig billet til middelklassen, og der var over 20 millioner fagforeningsmedlemmer i USA.
Hvad er hovedformålet med organiseret arbejde?
Hovedformålet med organiseret arbejde er at forbedre arbejderklassens vilkår og økonomiske magt. Fagforeninger kan forhandle på vegne af deres medlemmer om højere lønninger, bedre fordele eller beskyttelse mod opsigelse. Derudover lobbyer de også for bedre arbejdslovgivning med lovgivere og politikere.
Hvad forårsagede tilbagegangen af organiseret arbejde?
I USA begyndte den organiserede arbejdskraft at falde i 1980'erne på grund af anti-union regeringspolitikker og øget konkurrence fra udlandet. En af Reagan-administrationens første handlinger var at fyre alle 11.300 flyveledere, der var i strejke mod Federal Aviation Administration. I de følgende årtier gjorde frihandelsaftaler og globalisering det nemmere for virksomheder at outsource deres aktiviteter til udenlandske arbejdsmarkeder, og derved reducerede de indenlandske fagforeningers forhandlingsstyrke.
