Valutaintervention
Hvad er valutaintervention?
En valutaintervention er et pengepolitisk værktøj, der involverer en centralbank, der påtager sig en aktiv, deltagende rolle i at påvirke den nationale valutas pengeoverførselskurs, normalt med sine egne reserver eller sin egen myndighed til at generere valutaen. Centralbanker, især dem i udviklingslande, griber ind på valutamarkedet for at opbygge reserver til sig selv eller give dem til landets banker. Deres mål er ofte at stabilisere valutakursen.
ForstĂĄelse af valutaintervention
Når en centralbank øger pengemængden gennem sine forskellige måder at gøre det på, skal den være omhyggelig med at minimere utilsigtede effekter såsom løbsk inflation. Succesen med valutaintervention afhænger af, hvordan centralbanken steriliserer virkningen af sine interventioner, såvel som generelle makroøkonomiske politikker fastsat af regeringen.
To vanskeligheder, som centralbankerne står over for, er at bestemme timingen og mængden af intervention, da dette ofte er en bedømmelse snarere end en kold, hård kendsgerning. Mængden af reserver, typen af økonomiske problemer, landet står over for, og de stadigt skiftende markedsforhold kræver, at en rimelig mængde forskning og forståelse er på plads, før man beslutter, hvordan man skal tage en produktiv handling. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at foretage et korrigerende indgreb kort efter det første forsøg.
Hvorfor gribe ind?
Valutaintervention kommer i to varianter. For det første kan en centralbank eller regering vurdere, at dens valuta langsomt er blevet ude af sync med landets økonomi og har negative effekter på den. For eksempel kan lande, der er stærkt afhængige af eksport,. opleve, at deres valuta er for stærk til, at andre lande har råd til de varer, de producerer. De kan gribe ind for at holde valutaen på linje med valutaerne i de lande, der importerer deres varer.
Den schweiziske nationalbank (SNB) tog denne form for handling fra september 2011 til januar 2015. SNB fastsatte en minimumskurs mellem den schweiziske franc og euroen. Dette forhindrede den schweiziske franc i at styrke sig ud over et acceptabelt niveau for andre europæiske importører af schweiziske varer.
Denne tilgang var vellykket i tre et halvt år, hvorefter SNB besluttede, at den skulle lade schweizerfrancen flyde frit. Pludselig frigav den schweiziske centralbank uden forudgående varsel minimumskursen. Dette havde meget negative konsekvenser for nogle virksomheder, men generelt har den schweiziske økonomi været upåvirket af interventionen.
Intervention kan også være en kortvarig reaktion på en bestemt begivenhed. En enkeltstående begivenhed kan få et lands valuta til at bevæge sig i én retning på meget kort tid. Centralbanker vil gribe ind med det ene formål at tilvejebringe likviditet og reducere volatiliteten. Efter at SNB løftede gulvet i sin valuta over for euroen, styrtdykkede schweizerfrancen med hele 25 procent. SNB intervenerede på kort sigt for at stoppe francen i at falde yderligere og bremse volatiliteten.
Risici ved valutaintervention
Valutainterventioner kan være risikable, fordi de kan underminere en centralbanks troværdighed, hvis den ikke formår at opretholde stabilitet. At forsvare den nationale valuta mod spekulation var en udløsende årsag til valutakrisen i 1994 i Mexico og var en førende faktor i den asiatiske finanskrise i 1997.
Højdepunkter
Stabilisering gør det muligt for investorer at være mere komfortable med transaktioner, der bruger den pågældende valuta.
Valutastabilisering kan kræve kortsigtede eller langsigtede indgreb.
Destabiliserende effekter kan komme fra både markedskræfter og ikke-markedskræfter.
Valutaintervention refererer til centralbankers indsats for at stabilisere en valuta.
