Aktiv risiko

Hvad er aktiv risiko?

Aktiv risiko er en type risiko, som en fond eller forvaltet portefølje skaber, når den forsøger at slå afkastet af det benchmark,. som den sammenlignes med. Risikokarakteristika for en afdeling versus dens benchmark giver indsigt i en afdelings aktive risiko.

Forståelse af aktiv risiko

Aktiv risiko er den risiko, en forvalter påtager sig i deres bestræbelser på at overgå et benchmark og opnå højere afkast til investorer. Aktivt forvaltede fonde vil have risikokarakteristika, der varierer fra deres benchmark. Generelt søger passivt forvaltede fonde at have begrænset eller ingen aktiv risiko i forhold til det benchmark, de søger at kopiere.

Aktiv risiko kan observeres gennem en sammenligning af flere risikokarakteristika. Tre af de bedste risikomålinger for aktive risikosammenligninger inkluderer beta,. standardafvigelse eller volatilitet og Sharpe Ratio. Beta repræsenterer en fonds risiko i forhold til dens benchmark. En fondsbeta større end én indikerer højere risiko, mens en fondsbeta under én indikerer lavere risiko.

Standardafvigelse eller volatilitet udtrykker variationen af de underliggende værdipapirer omfattende. Et fondsvolatilitetsmål, der er højere end benchmark, viser højere risiko, mens en fondsvolatilitet under benchmark viser lavere risiko.

Sharpe Ratio giver et mål til at forstå merafkastet som en funktion af risikoen. En højere Sharpe Ratio betyder, at en fond investerer mere effektivt ved at tjene et højere afkast pr. risikoenhed.

Måling af aktiv risiko

Der er to generelt accepterede metoder til beregning af aktiv risiko. Afhængigt af hvilken metode der anvendes, kan aktiv risiko være positiv eller negativ. Den første metode til at beregne aktiv risiko er at trække benchmarks afkast fra investeringens afkast. For eksempel, hvis en investeringsforening afkastede 8 % i løbet af et år, mens dens relevante benchmarkindeks gav et afkast på 5 %, ville den aktive risiko være:

Aktiv risiko = 8 % - 5 % = 3 %

Dette viser, at 3 % af yderligere afkast blev opnået fra enten aktivt værdipapirvalg, markedstiming eller en kombination af begge. I dette eksempel har den aktive risiko en positiv effekt. Men havde investeringen afkastet mindre end 5 %, ville den aktive risiko være negativ, hvilket indikerer, at valg af værdipapirer og/eller beslutninger om markedstiming, der afveg fra benchmark, var dårlige beslutninger.

Den anden måde at beregne aktiv risiko på, og den oftest brugte, er at tage standardafvigelsen af forskellen mellem investerings- og benchmarkafkast over tid. Formlen er:

Aktiv risiko = kvadratrod af (summering af ((afkast (portefølje) - afkast (benchmark))² / (N - 1))

Antag for eksempel følgende årlige afkast for en investeringsforening og dens benchmarkindeks:

År ét: fond = 8%, indeks = 5%År to: fond = 7%, indeks = 6%År tre: fond = 3%, indeks = 4%År fire: fond = 2%, indeks = 5 %

Forskellene er ens:

*År ét: 8% - 5% = 3%År to: 7% - 6% = 1%År tre: 3% - 4% = -1%År fire: 2% - 5% = -3% *

Kvadratroden af summen af forskellene divideret med (N - 1) er lig med den aktive risiko (hvor N = antallet af perioder):

Aktiv risiko = Sqrt( ((3%²) + (1%²) + (-1%²) + (-3%²)) / (N -1) ) = Sqrt( 0,2% / 3 ) = 2,58 %

Eksempel ved brug af aktiv risikoanalyse

Oppenheimer Global Opportunities Fund er et godt historisk eksempel på en fond, der klarede sig bedre end sit benchmark med aktiv risiko, og den er nyttig til at illustrere konceptet.

Oppenheimer Global Opportunities Fund er en aktivt forvaltet fond, der søger at investere i både amerikanske og udenlandske aktier. Det bruger MSCI All Country World Index som sit benchmark. For året 2017 registrerede den et etårigt afkast på 48,64 % mod et afkast på 21,64 % for MSCI All Country World Index.

TTT

Fondens beta- og standardafvigelse viser den aktive risiko tilføjet i forhold til benchmark. Sharpe-forholdet viser, at fonden genererer et højere merafkast pr. risikoenhed end benchmark.

Aktiv risiko vs. resterende risiko

Restrisiko er virksomhedsspecifikke risici, såsom strejker, udfald af retssager eller naturkatastrofer. Denne risiko er kendt som diversificerbar risiko, da den kan elimineres ved tilstrækkelig diversificering af en portefølje. Der er ikke en formel til beregning af restrisiko ; i stedet skal den ekstrapoleres ved at trække den systematiske risiko fra den samlede risiko.

Aktiv risiko opstår gennem porteføljestyringsbeslutninger, der afviger en portefølje eller investering væk fra dens passive benchmark. Aktiv risiko kommer direkte fra menneskelige eller softwarebeslutninger. Aktiv risiko skabes ved at tage en aktiv investeringsstrategi i stedet for en fuldstændig passiv. Restrisiko er iboende for hver enkelt virksomhed og er ikke forbundet med bredere markedsbevægelser.

Aktiv risiko og resterende risiko er grundlæggende to forskellige typer risici, som kan styres eller elimineres, dog på forskellige måder. For aktivt at eliminere risiko, følg en rent passiv investeringsstrategi. For at eliminere resterende risiko skal du investere i et tilstrækkeligt stort antal forskellige virksomheder inden for og uden for virksomhedens branche.

##Højdepunkter

• Konkret er aktiv risiko forskellen mellem den forvaltede porteføljes afkast minus benchmark-afkastet over en vis periode.

• Alle porteføljer har risiko, men systematisk og resterende risiko er ude af hænderne på en porteføljeforvalter, mens aktiv risiko direkte opstår fra selve aktiv forvaltning.

• Aktiv risiko opstår fra aktivt forvaltede porteføljer, såsom investeringsforeninger eller hedgefonde, da den søger at slå sit benchmark.