Lavt/ingen dokumentationslån
Hvad er et lavt/ingen dokumentationslÄn?
Et lavt/ingen dokumentationslÄn giver en potentiel lÄntager mulighed for at ansÞge om et realkreditlÄn, samtidig med at de giver fÄ eller ingen oplysninger om deres beskÊftigelse, indkomst eller aktiver. Reguleringen af disse lÄn har udviklet sig betydeligt siden 2008, men de er fortsat en mulighed for nogle lÄntagere i utraditionelle Þkonomiske situationer.
Hvordan et lavt/ingen dokumentationslÄn fungerer
LÄntagere, der opsÞger disse produkter, har en tendens til at have utraditionelle indkomststrÞmme, som kan vÊre svÊrere at dokumentere i en traditionel realkreditansÞgning. Eksempler kan omfatte alternative investeringer eller selvstÊndige ordninger, hvor lÄntager minimerer indkomstindberetning til skattemÊssige formÄl. LÄngivere, der overvejer disse lÄn, har en tendens til at fokusere pÄ ansÞgerens kreditscore,. evne til at foretage en stÞrre udbetaling end normalt og utraditionel dokumentation sÄsom kontoudtog. Renterne pÄ disse lÄn har en tendens til at vÊre hÞjere end traditionelt dokumenterede realkreditlÄn.
Oprindelsen af det lave/ingen dokumentationslÄn
Et lavt/ingen dokumentationslÄn kan lyde som en tilbagevenden til tiden fÞr 2008 med lÞgnagtige lÄn og subprime - lÄn, men det er fortsat en mulighed for nogle segmenter af realkreditbranchen. Udtrykkets oprindelse ligger i opbygningen til ejendomskrakket i 2008. I begyndelsen og midten af 2000'erne lempede lÄngivere, der fÞlte sig presset til at udstede lÄn med mere gunstige vilkÄr, dokumentationskravene til det punkt, at produkter med lav dokumentation blev almindeligt. NINJA-lÄn var en klasse af disse produkter. NINJA er et akronym for "ingen indkomst, job eller aktiv verifikation." LÄngivere udvidede ofte disse lÄn til lÄntagere udelukkende baseret pÄ deres kreditscore, uden yderligere dokumentation for den enkeltes evne til at foretage betalinger.
NINJA og andre lĂ„n med lav dokumentation â sammen med subprime-lĂ„nspraksis â fĂžrte direkte til krakket i 2008. Boligmarkedet aftog i midten af 2000'erne, og lĂ„ntagere var i stigende grad ude af stand til at holde trit med de nĂždvendige betalinger. Regulatoriske reaktioner pĂ„ denne nedsmeltning omfattede en regel fra 2008 vedtaget af Federal Reserve gennem Truth in Lending Act (TILA), der krĂŠvede, at lĂ„ngivere skulle verificere en lĂ„ntagers evne til at foretage betalinger pĂ„ ethvert lĂ„n, hvor en hĂžjere rente blev pĂ„lagt pĂ„ grund af en svagere ansĂžgerprofil . Dodd-Frank Wall Street Reform and Consumer Protection Act fra 2010 fulgte, og en ĂŠndring af Dodd-Frank kendt som reglen om evnen til at tilbagebetale blev afsluttet af Consumer Financial Protection Bureau (CFPB) i januar 2013. Denne regel krĂŠvede, at lĂ„ngivere skulle bestemme tilstrĂŠkkeligt. enhver lĂ„ntagers evne til at foretage de nĂždvendige mĂ„nedlige afdrag pĂ„ realkreditlĂ„n. LĂ„ngivere, der undlod at gĂžre det, ville blive underlagt sanktioner fastsat af den amerikanske kongres.
Tilbagekomsten af lÄn med lav/ingen dokumentation
Mange af de mest risikable lÄnekategorier med lav/ingen dokumentation, sÄsom NINJA-lÄn, forsvandt efter krakket i 2008 og Dodd-Franks passage. Muligheden for at tilbagebetale reglen gav dog en vis plads til lavdokumentationslÄn, herunder en klasse kendt som alternative dokumentationslÄn.
En lov fra 2018, der ophÊvede dele af Dodd-Frank-loven, lÞsnede standarderne for, at potentielle lÄn betragtes som kvalificerende realkreditlÄn. Muligheden for at tilbagebetale reglen blev ikke pÄvirket af denne lov, men loven gjorde det lettere for lÄntagere at undgÄ den lave dokumentationsklassifikation. Mange mindre banker pressede pÄ for denne justering og hÊvdede, at Dodd-Frank-begrÊnsningerne var unÞdvendigt byrdefulde for disse banker. De hÊvdede, at nationale lÄngivere havde opgivet mere risikable lÄn, der kunne vise sig at vÊre gavnlige for lokalsamfundene, og at mindre banker kunne stÞtte genopretningen af ejendomsmarkederne med mere lempelig udlÄnspraksis.
