Pris-til-forskning-forhold – PRR
Hvad er pris-til-forskning-forholdet – PRR?
Pris-til-forskning-forholdet (PRR) måler forholdet mellem en virksomheds markedsværdi og dens udgifter til forskning og udvikling (F&U). Pris-til-forskning-forholdet beregnes ved at dividere en virksomheds markedsværdi med dens seneste 12 måneders udgifter til forskning og udvikling. Et lignende koncept er afkast af forskningskapital.
Markedsværdien findes ved at gange det samlede antal udestående aktier med de aktuelle aktiekurser. Definitionen af forsknings- og udviklingsudgifter kan variere fra branche til branche, men virksomheder i samme branche følger generelt lignende definitioner af F&U-udgifter.
Udgifter til forskning og udvikling kan omfatte udgifter relateret til sådanne elementer som ren forskning, teknologilicenser, køb af proprietær teknologi fra tredjeparter eller omkostningerne ved at få innovationer gennem regulatoriske hindringer. F&U-udgifter oplyses og forklares normalt i resultatopgørelsen eller de relevante fodnoter til offentliggjorte regnskabsopgørelser.
Formlen for PRR er
Hvad fortæller PRR dig?
Finansekspert/skribent Kenneth Fisher udviklede pris-til-forskning-forholdet til at måle og sammenligne virksomheders relative F&U-udgifter. Fisher foreslår, at man køber virksomheder med PRR'er mellem 5 og 10 og undgår virksomheder med PRR'er større end 15. Ved at lede efter lave PRR'er bør investorer være i stand til at spotte selskaber, der omdirigerer nuværende overskud til F&U, og dermed bedre sikre langsigtede fremtidige afkast.
Pris-til-forskningsforhold (PRR) er en sammenligning af, hvor mange penge en virksomhed bruger på forskning og udvikling i forhold til dets markedsværdi. Forholdet er vigtigst i forskningsbaserede virksomheder som medicinalvirksomheder, softwarevirksomheder, hardwarevirksomheder og forbrugerproduktvirksomheder. I disse forskningstunge industrier er investering i videnskabelig og teknisk innovation afgørende for succes og langsigtet vækst og kan være en vigtig indikator for virksomhedens evne til at generere overskud i fremtiden.
Til sammenligning, på tværs af peers, kan et lavere pris-til-forskningsforhold betragtes som attraktivt, da det kan indikere, at virksomheden er stærkt investeret i forskning og udvikling og måske er mere tilbøjelig til at lykkes med at producere fremtidig lønsomhed. Et relativt højere forhold kan tyde på det modsatte, at virksomheden ikke investerer nok i fremtidig succes. Djævelen er dog i detaljerne, og firmaet med lavere pris-til-forskningsforhold har måske bare en lavere markedsværdi og ikke nødvendigvis en bedre investering i F&U.
På samme måde garanterer et relativt gunstigt pris-til-forskningsforhold ikke succesen af fremtidige produktinnovationer, og en stor mængde af F&U-udgifter garanterer heller ikke fremtidige overskud. Det, der virkelig betyder noget, er, hvor effektivt virksomheden bruger sine R&D-dollars. Derudover varierer det passende niveau for F&U-udgifter fra branche til branche og afhænger af virksomhedens udviklingstrin. Som med al forholdsanalyse skal pris-til-forskning-forholdet ses som et stykke af en stor mosaik af data, der bruges til at informere en investeringsudtalelse.
Forskellen mellem PRR og pris-til-vækst flowmodel
Teknologiinvesteringsguru Michael Murphy tilbyder pris/vækstflowmodellen. Pris/vækst flow forsøger at identificere virksomheder, der producerer solid løbende indtjening, mens de samtidig investerer mange penge i F&U. For at beregne vækstflowet skal du blot tage F&U fra de sidste 12 måneder og dividere det med de udestående aktier for at få F&U pr. aktie. Tilføj dette til virksomhedens EPS og divider med aktiekursen.
Tanken er, at lav indtjening kan kompenseres med større R&D-udgifter og omvendt. Hvis en virksomhed beslutter sig for at bruge på i dag og forsømme fremtiden, kan den nuværende indtjening pr. aktie overstige F&U-udgifterne. Begge tilfælde resulterer i en høj læsning af forholdet, hvilket betyder solid indtjening pr. aktie eller R&D-udgifter. På den måde kan investorer vurdere potentiel indtjeningsvækst nu og i fremtiden.
Begrænsninger af pris-til-forskning-forholdet (PRR)
Selvom PRR- og Murphy-modellerne begge gør et godt stykke arbejde med at hjælpe investorer med at identificere virksomheder, der er forpligtet til F&U, indikerer ingen af dem, om F&U-udgifter har den ønskede effekt (dvs. vellykket skabelse af profitable produkter over tid).
Med andre ord måler PRR ikke, hvor effektivt ledelsen allokerer kapital. En stor F&U-regning garanterer for eksempel ikke, at nye produktlanceringer eller markedsimplementeringer vil generere overskud i fremtidige kvartaler. Ved evaluering af F&U bør investorerne ikke kun bestemme, hvor meget der investeres, men hvor godt F&U-investeringen fungerer for virksomheden.
Virksomheder nævner ofte patentoutput som et håndgribeligt F&U-succesmål. Argumentet går på, at jo flere patenter, der indgives, jo mere produktiv er R&D-afdelingen. Men i virkeligheden har forholdet mellem patenter pr. F&U-dollar en tendens til at repræsentere en virksomheds advokaters og administratorers aktivitet mere end dens ingeniører og produktudviklere. Desuden er der ingen garanti for, at et patent nogensinde bliver til et salgbart produkt.
Højdepunkter
Pris-til-forskning-forholdet er et mål for sammenligning af virksomheders F&U-udgifter.
PRR måler dog ikke, hvor effektivt F&U-udgifter omsættes til levedygtige produkter eller salgsvækst.
Et PRR-forhold mellem 5x-10x ses som ideelt, mens et niveau over 15x bør undgås.
