Merafkast

Hvad er merafkast?

Merafkast er afkast opnået ud over afkastet af en proxy. Merafkast vil afhænge af en udpeget investeringsafkastsammenligning til analyse. Nogle af de mest basale afkastsammenligninger inkluderer en risikofri rente og benchmarks med lignende risikoniveauer som den investering, der analyseres.

Forståelse af merafkast

Merafkast er en vigtig metrik, der hjælper en investor med at måle præstation i forhold til andre investeringsalternativer. Generelt håber alle investorer på positivt merafkast, fordi det giver en investor flere penge, end de kunne have opnået ved at investere andre steder.

Merafkast identificeres ved at trække afkastet af en investering fra den samlede afkastprocent opnået i en anden investering. Ved beregning af merafkast kan flere afkastmål anvendes. Nogle investorer ønsker måske at se merafkast som forskellen i deres investering over en risikofri rente.

Andre gange kan merafkast beregnes i forhold til et tæt sammenligneligt benchmark med lignende risiko- og afkastkarakteristika. Brug af tæt sammenlignelige benchmarks er en afkastberegning, der resulterer i et mål for merafkast kendt som alfa.

Generelt kan afkastsammenligninger være enten positive eller negative. Positivt merafkast viser, at en investering klarede sig bedre end sin sammenligning, mens en negativ forskel i afkast opstår, når en investering underperformer. Investorer bør huske på, at en ren sammenligning af investeringsafkast med et benchmark giver et merafkast, der ikke nødvendigvis tager højde for alle de potentielle handelsomkostninger ved en sammenlignelig proxy.

For eksempel giver brug af S&P 500 som et benchmark en beregning af merafkast, der typisk ikke tager højde for de faktiske omkostninger, der kræves for at investere i alle 500 aktier i indekset, eller administrationsgebyrer for at investere i en S&P 500-forvaltet fond.

Merafkast vs. risikoløse priser

Risikoløse og lavrisikoinvesteringer bruges ofte af investorer, der søger at bevare kapital til forskellige mål. Amerikanske statsobligationer betragtes typisk som den mest basale form for risikoløse værdipapirer. Investorer kan købe amerikanske statsobligationer med løbetider på en måned, to måneder, tre måneder, seks måneder, et år, to år, tre år, fem år, syv år, 10 år, 20 år og 30 år.

Hver løbetid vil have et forskelligt forventet afkast, der findes langs den amerikanske statsrentekurve. Andre typer af lavrisikoinvesteringer omfatter indskudsbeviser, pengemarkedskonti og kommunale obligationer.

Investorer kan bestemme overafkastniveauer baseret på sammenligninger med risikofrie værdipapirer. For eksempel, hvis det etårige Treasury har givet et afkast på 2,0 % og teknologiaktien Meta (tidligere Facebook) har givet 15 %, så er merafkastet opnået for at investere i Meta 13 %.

Alfa

Ofte vil en investor ønske at se på en mere sammenlignelig investering, når den bestemmer et merafkast. Det er her alpha kommer ind i billedet. Alpha er resultatet af en mere snævert fokuseret beregning, der kun inkluderer et benchmark med sammenlignelige risiko- og afkastkarakteristika til en investering. Alfa beregnes almindeligvis i investeringsfondsforvaltning som det merafkast, en fondsforvalter opnår i forhold til en fonds angivne benchmark.

En bred aktieafkastanalyse kan se på alfa-beregninger i sammenligning med S&P 500 eller andre brede markedsindekser som Russell 3000. Når de analyserer specifikke sektorer, vil investorer bruge benchmarkindekser, der inkluderer aktier i den pågældende sektor. Nasdaq 100 kan for eksempel være en god alfa-sammenligning for large cap-teknologi.

Generelt søger aktive fondsforvaltere at generere noget alfa til deres kunder, der overstiger en fonds angivne benchmark. Passive fondsforvaltere vil søge at matche beholdningen og afkastet af et indeks.

Overvej en stor amerikansk investeringsforening, der har samme risikoniveau som S&P 500-indekset. Hvis fonden genererer et afkast på 12 % i et år, hvor S&P 500 kun er steget 7 %, vil forskellen på 5 % blive betragtet som den alfa,. der genereres af fondsforvalteren.

Merafkast vs. risikobegreber

Som diskuteret har en investor mulighed for at opnå merafkast ud over en sammenlignelig proxy. Mængden af merafkast er dog normalt forbundet med risiko. Investeringsteori har fastslået, at jo mere risiko en investor er villig til at tage, jo større er deres mulighed for højere afkast. Som sådan er der adskillige markedsmålinger, der hjælper en investor med at forstå, om de afkast og merafkast, de opnår, er umagen værd.

Beta

Beta er en risikomåling kvantificeret som en koefficient i regressionsanalyse, der giver korrelationen mellem en individuel investering og markedet (normalt S&P 500). En beta på én betyder, at en investering vil opleve samme niveau af afkastvolatilitet fra systematiske markedsbevægelser som et markedsindeks.

En beta over en indikerer, at en investering vil have højere afkastvolatilitet og derfor større potentiale for gevinster eller tab. En beta under én betyder, at en investering vil have mindre afkastvolatilitet og derfor mindre bevægelse fra systematiske markedseffekter med mindre potentiale for gevinst, men også mindre potentiale for tab.

Beta er en vigtig metrik, der bruges, når der genereres en Efficient Frontier-graf med det formål at udvikle en kapitalallokeringslinje, som definerer en optimal portefølje. Aktivafkast på en effektiv grænse beregnes ved hjælp af følgende kapitalaktivprismodel :

$\begin &R_a = R_ + \beta \times (R_m - R_) \ &\textbf \ &R_a = \text{Forventet afkast på et værdipapir} \ &R_ = \text \ &R_m = \text \ &\beta = \text{Beta af værdipapiret} \ &R_m - R_ = \text{Aktiemarkedspræmie} \ \end$

Beta kan være en nyttig indikator for investorer, når de skal forstå deres overskydende afkastniveauer. Statsobligationer har en beta på cirka nul. Det betyder, at markedsændringer ikke vil have nogen effekt på afkastet af en statskasse, og de 2,0 %, der er optjent fra det etårige statskasse i eksemplet ovenfor, er uden risiko.

Meta har på den anden side en beta på cirka 1,29, så systematiske markedsbevægelser, der er positive, vil føre til et højere afkast for Meta end S&P 500-indekset generelt og omvendt.

Jensens Alpha

I aktiv forvaltning kan fondsforvalter alfa bruges som en metrik til at evaluere en forvalters præstation generelt. Nogle fonde giver deres forvaltere et resultathonorar, som giver ekstra incitament for fondsforvaltere til at overskride deres benchmarks. I investeringer er der også en metrik kendt som Jensens Alpha. Jensen's Alpha søger at give gennemsigtighed omkring, hvor meget af en forvalters merafkast, der var relateret til risici ud over en fonds benchmark.

Jensens alfa er beregnet af:

$\begin &\text{Jensen's Alpha} = R_i - (R_f + \beta (R_m - R_f) )) \ &\textbf \ &R_i = \text{Realiseret afkast af porteføljen eller investeringen} \ &R_f = \text \ \ &\beta = \text{Beta af investeringsporteføljen} \ &\text \ &R_m = \text \ \end$

En Jensen's Alpha på nul betyder, at den opnåede alfa præcis kompenserede investoren for den ekstra risiko, der blev påtaget i porteføljen. En positiv Jensen's Alpha betyder, at fondsforvalteren overkompenserede sine investorer for risikoen, og en negativ Jensen's Alpha ville være det modsatte.

Sharpe-forhold

Inden for fondsforvaltning er Sharpe Ratio en anden metrik, der hjælper en investor med at forstå deres overafkast i form af risiko.

Sharpe-forholdet beregnes ved:

$\begin &\text = \frac{ R_p - R_f }{ \text } \ &\textbf \ &R_p = \text{Porteføljeretur} \ \ &R_f = \text \ \end$

Jo højere Sharpe Ratio af en investering, jo mere kompenseres en investor pr. risikoenhed. Investorer kan sammenligne Sharpe-forhold for investeringer med lige afkast for at forstå, hvor overskydende afkast opnås mere forsigtigt. For eksempel har to fonde et etårigt afkast på 15 % med en Sharpe Ratio på 2 vs. 1. Afdelingen med en Sharpe Ratio på 2 producerer mere afkast pr. risikoenhed.

Særlige overvejelser

Kritikere af investeringsforeninger og andre aktivt forvaltede porteføljer hævder, at det er næsten umuligt at generere alfa på en ensartet basis på lang sigt, som følge heraf er investorerne teoretisk set bedre stillet ved at investere i aktieindekser eller optimerede porteføljer, der giver dem et niveau. af forventet afkast og et niveau af merafkast over den risikofrie rente.

Dette er med til at argumentere for at investere i en diversificeret portefølje, der er risikooptimeret for at opnå det mest effektive niveau af merafkast i forhold til den risikofrie rente baseret på risikotolerance.

Det er her, Efficient Frontier og Capital Market Line kan komme ind i billedet. Efficient Frontier plotter en grænse for afkast og risikoniveauer for en kombination af aktivpunkter genereret af Capital Asset Pricing Model. En effektiv grænse betragter datapunkter for hver tilgængelig investering, som en investor måtte ønske at overveje at investere i. Når først en effektiv grænse er tegnet, tegnes kapitalmarkedets linje for at røre den effektive grænse på det mest optimale punkt.

Med denne porteføljeoptimeringsmodel udviklet af finansielle akademikere kan en investor vælge et punkt langs kapitalallokeringslinjen, som han vil investere i baseret på deres risikopræference. En investor uden risikopræference ville investere 100 % i risikofrie værdipapirer.

Det højeste risikoniveau ville investere 100 % i kombinationen af aktiver foreslået ved skæringspunktet. Investering 100 % i markedsporteføljen vil give et bestemt niveau af forventet afkast med et merafkast, der tjener som forskellen fra den risikofrie rente.

Som illustreret fra Capital Asset Pricing Model, Efficient Frontier og Capital Allocation Line, kan en investor vælge det niveau af merafkast, de ønsker at opnå over den risikofrie rente baseret på mængden af risiko, de ønsker at påtage sig.

Højdepunkter

• Merafkast er en vigtig overvejelse, når man bruger moderne porteføljeteori, som søger at investere med en optimeret portefølje.

• Merafkast vil afhænge af en udpeget sammenligning af investeringsafkast til analyse.

• Den risikoløse rente og benchmarks med lignende risikoniveauer som den investering, der analyseres, bruges almindeligvis til beregning af merafkast.

• Alfa er en type merafkastmåling, der fokuserer på præstationsafkast, der overstiger et tæt sammenligneligt benchmark.

• Merafkast er afkast opnået ud over afkastet af en proxy.