Fisher effekt

Hvad er Fisher-effekten?

Fisher Effect er en økonomisk teori skabt af økonomen Irving Fisher, der beskriver forholdet mellem inflation og både reale og nominelle renter. Fisher-effekten siger, at realrenten er lig med den nominelle rente minus den forventede inflation. Derfor falder realrenten i takt med, at inflationen stiger, medmindre de nominelle renter stiger i samme takt som inflationen.

Forstå Fisher-effekten

Fishers ligning afspejler, at realrenten kan tages ved at trække den forventede inflationsrate fra den nominelle rente. I denne ligning er alle de angivne satser sammensat.

Fisher-effekten kan ses hver gang du går til banken; den rente en investor har på en opsparingskonto er reelt den nominelle rente. For eksempel, hvis den nominelle rente på en opsparingskonto er 4 % og den forventede inflation er 3 %, så vokser pengene på opsparingskontoen virkelig med 1 %. Jo mindre realrenten er, jo længere tid vil det tage for opsparingsindlån at vokse væsentligt set ud fra et købekraftsperspektiv.

Lande vil nøje overvåge forbrugerprisindekset (CPI), når de fastlægger inflationsmæssige mål.

Nominelle rentesatser og realrenter

Nominelle renter afspejler det økonomiske afkast, en person får, når de indbetaler penge. For eksempel betyder en nominel rente på 10 % om året, at en person vil modtage yderligere 10 % af deres indsatte penge i banken.

I modsætning til den nominelle rente tager realrenten købekraften med i ligningen.

I Fisher-effekten er den nominelle rente den angivne faktiske rentesats, der afspejler den monetære vækst, der er polstret over tid til en bestemt mængde penge eller valuta, som en finansiel långiver skylder. Realrente er det beløb, der afspejler købekraften af de lånte penge, når de vokser over tid.

Betydning i pengeforsyningen

Fisher-effekten er mere end blot en ligning: Den viser, hvordan pengemængden påvirker den nominelle rente og inflationsraten i tandem. For eksempel, hvis en ændring i en centralbanks pengepolitik ville presse landets inflation til at stige med 10 procentpoint, så ville den nominelle rente for samme økonomi følge trop og også stige med 10 procentpoint.

I dette lys kan det antages, at en ændring i pengemængden ikke vil påvirke realrenten, da realrenten er resultatet af inflationen og den nominelle rente. Det vil dog direkte afspejle ændringer i den nominelle rente.

Når et land har en højere nominel rente end et andet land, bør det første lands valuta se depreciering i forhold til den anden valuta, da den første valuta også vil opleve en periode med øget inflation.

The International Fisher Effect (IFE)

Den Internationale Fisher Effect (IFE) er en valutakursmodel, der udvider standard Fisher Effect og bruges i forex trading og analyser. Den er baseret på nuværende og fremtidige risikofrie nominelle renter frem for ren inflation, og den bruges til at forudsige og forstå de nuværende og fremtidige prisbevægelser i spotvaluta. For at denne model skal fungere i sin reneste form, antages det, at de risikofrie aspekter af kapital skal have lov til at flyde frit mellem nationer, der udgør et bestemt valutapar.

IFE blev primært brugt i perioder med pengepolitik, hvor renten blev justeret hyppigere og i større beløb. Med elektronisk handel og fremkomsten af detailarbitragehandleren er uoverensstemmelserne mellem spotkurser mere synlige, og dermed bliver inkonsistensen hurtigere bemærket, og handelen bliver for overfyldt til at være væsentlig rentabel.

Imidlertid kan IFE samt yderligere metoder til handelsbekræftelse vurderes forkert. I dette tilfælde, selvom der måske ikke er en empirisk fordel ved en handel, kan der være en psykologisk, hvis spotforudsigelserne er blevet forkert vurderet og handlet på.

Bundlinjen

Fisher-effekten er en teori, der beskriver forholdet mellem både reale og nominelle renter og inflation. Teorien siger, at den nominelle rente vil tilpasse sig for at afspejle ændringerne i inflationsraten, for at produkter og udlånsmuligheder forbliver konkurrencedygtige. Det er en teori, der nogle gange anvendes på valutapar for at drage fordel af prisforskelle gennem en handelsstil kaldet arbitrage.

Højdepunkter

Fisher-effekten siger, at realrenten er lig med den nominelle rente minus den forventede inflation.
Fisher Effect er en økonomisk teori skabt af økonomen Irving Fisher, der beskriver sammenhængen mellem inflation og både reale og nominelle renter.
Fisher-effekten er blevet udvidet til at omfatte analysen af pengemængden og international valutahandel.
Når realrenten er negativ, betyder det, at den rente, der opkræves på et lån eller betales på en opsparingskonto, ikke slår inflationen.
Når realrenten er positiv, betyder det, at långiveren eller investoren er i stand til at slå inflationen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan finder du den reelle rente?

Realrenten er i det væsentlige den nominelle rente minus inflationsraten. Så hvis den nominelle rente er 6 % og inflationen er 4 %, er realrenten 2 %. Denne rentesats kan beregnes ved hjælp af aktuelt tilgængelig information, men nogle virksomheder vil planlægge fremtidige rente- og inflationsmiljøer, så de ved, hvordan de skal justere deres prissætning i tilfælde af en stigning eller et fald i inflationen.

Hvad er de vigtigste årsager til inflation?

Der er mange årsager til inflation, men nogle af de mest almindelige er, når priserne stiger på grund af en stigning i produktionsomkostningerne. For eksempel, hvis en virksomhed modtager varer fra et andet land, og prisen på olie stiger, bliver disse varer dyrere, fordi de nu koster virksomheden mere at modtage. Efterspørgslen vil også bestemme inflationen. Hvis mange skynder sig at købe den samme vare eller service, vil prisen stige. I 2021/2022-miljøet var inflationen for det meste drevet af finanspolitikken.

Hvordan tjener du på inflationen?

Der er to tankegange, når det kommer til inflation: dem, der slår inflationen, og dem, der simpelthen matcher den. At søge at matche inflationen er muligt som detailinvestor ved at investere i aktivklasser, der er mere tilbøjelige til at klare sig godt i sådanne perioder. To almindelige klasser er fast ejendom og råvarer. Et fast realkreditlån vil klare sig godt i et inflationært miljø, da det devaluerer de krævede betalinger. Mere almindeligt vil en investor placere deres penge i inflationsindekserede obligationer, såsom Treasury Inflation-Protected Securities (TIPS). De, der søger aktivt at slå inflationen, kunne overveje værdiaktier og andre virksomheder, der let er i stand til at videregive høje omkostninger til deres forbrugere.