Dårlig gæld

Hvad er dårlig gæld?

Dårlig fordringer er en udgift, som en virksomhed pådrager sig, når tilbagebetalingen af kredit, der tidligere er ydet til en kunde, skønnes at være uinddrivelig og derfor registreres som et gebyr .

Dårlig fordringer er en hændelse, der skal tages højde for af alle virksomheder, der yder kredit til kunder, da der altid er en risiko for, at betalingen ikke bliver opkrævet.

##Forståelse af dårlig gæld

Der er to tilgængelige metoder til at anerkende tab på fordringer. Ved hjælp af den direkte afskrivningsmetode afskrives konti, da de direkte identificeres som værende uinddrivelige. Denne metode bruges i USA til indkomstskatteformål. Men mens den direkte afskrivningsmetode registrerer det præcise tal for konti, der er blevet fastslået at være uinddrivelige, overholder den ikke matchningsprincippet, der anvendes i periodiseringsregnskabet og generelt accepterede regnskabsprincipper (GAAP).

Matchningsprincippet kræver, at omkostninger matches med relaterede indtægter i samme regnskabsperiode, hvor indtægtstransaktionen finder sted. I overensstemmelse med GAAP skal tab på debitorer derfor estimeres efter nedskrivningsmetoden i samme periode, hvor kreditsalget finder sted, og fremgår af resultatopgørelsen under afsnittet Salg og generelle administrationsomkostninger.

Fordi der ikke er gået nogen væsentlig tid siden salget, ved en virksomhed ikke, hvilke nøjagtige konti der vil blive betalt, og hvilke der vil misligholde. Så et beløb er fastsat ud fra et forventet og estimeret tal. Virksomheder bruger ofte deres historiske erfaring til at estimere, hvor stor en procentdel af salget, de forventer vil blive uerholdelige.

Registrering af uerholdelige fordringer

Ved registrering af skønnede tab på debitorer foretages en debiteringspostering på en debitorudgift, og der foretages en modregning på en kontraaktivkonto,. også benævnt hensættelse til usikre konti.

Hensættelsen til dubiøse konti nettores af det samlede tilgodehavende på balancen, så det kun afspejler det beløb, der skønnes at kunne inddrives. Denne godtgørelse akkumuleres på tværs af regnskabsperioder og kan justeres baseret på saldoen på kontoen.

Senere modtagne betalinger for tab på debitorer, der allerede er afskrevet, bogføres som tabsinddrivelse.

Metoder til estimering af dårlig gæld

Der findes to primære metoder til at estimere dollarbeløbet for tilgodehavender, der ikke forventes at blive indsamlet. Debitorudgifter kan estimeres ved hjælp af statistisk modellering såsom misligholdelsessandsynlighed for at bestemme en virksomheds forventede tab på forfaldne og tab på debitorer. De statistiske beregninger anvender historiske data fra såvel virksomheden som fra branchen som helhed. Den specifikke procentdel vil typisk stige, efterhånden som tilgodehavendets alder stiger, for at afspejle stigende misligholdelsesrisiko og faldende inddrivelse.

Alternativt kan en tabsudgift estimeres ved at tage en procentdel af nettoomsætningen, baseret på virksomhedens historiske erfaring med tab på debitorer. Virksomheder foretager løbende ændringer i hensættelsen til tvivlsomme konti, så de stemmer overens med de gældende statistiske modelleringstillæg.

Debitors ældningsmetode

Ældningsmetoden grupperer alle udestående tilgodehavender efter alder, og specifikke procentsatser anvendes på hver gruppe. Summen af alle gruppers resultater er det estimerede uinddrivelige beløb.

For eksempel har en virksomhed $70.000 af tilgodehavender mindre end 30 dage udestående og $30.000 af tilgodehavender mere end 30 dage udestående. Baseret på tidligere erfaringer vil 1 % af tilgodehavender, der er mindre end 30 dage gamle, ikke kunne inddrives, og 4 % af tilgodehavender, der er mindst 30 dage gamle, vil være uinddrivelige.

Derfor vil virksomheden indberette en godtgørelse og tab på debitorudgifter på $1.900 (($70.000 x 1%) + ($30.000 x 4%)). Hvis den næste regnskabsperiode resulterer i en estimeret godtgørelse på $2.500 baseret på udestående tilgodehavender, vil kun $600 ($2.500 - $1.900) være udgiften til dårlig gæld i den anden periode.

Procent af salgsmetode

Salgsmetoden anvender en flad procentdel af det samlede salgsbeløb i dollar for perioden. For eksempel, baseret på tidligere erfaringer, kan en virksomhed forvente, at 3 % af nettoomsætningen ikke kan samles. Hvis det samlede nettosalg for perioden er 100.000 USD, etablerer virksomheden en godtgørelse for tvivlsomme konti på 3.000 USD, samtidig med at den rapporterer 3.000 USD i uerholdelige fordringer.

Hvis den følgende regnskabsperiode resulterer i et nettosalg på 80.000 USD, indberettes yderligere 2.400 USD i godtgørelsen for tvivlsomme konti, og 2.400 USD registreres i den anden periode som tab på debitorer. Den samlede saldo i godtgørelsen for tvivlsomme konti efter disse to perioder er $5.400.

Særlige overvejelser

Internal Revenue Service (IRS) giver virksomheder mulighed for at afskrive dårlig gæld på skatteformular 1040, skema C, hvis de tidligere er blevet rapporteret som indkomst. Dårlig gæld kan omfatte lån til kunder og leverandører, kreditsalg til kunder og erhvervslånegarantier. Dog omfatter fradragsberettiget dårlig debitor typisk ikke ubetalte huslejer, lønninger eller gebyrer.

For eksempel vil en fødevaredistributør, der leverer en forsendelse til en restaurant på kredit i december, registrere salget som indtægt på sin selvangivelse for det pågældende år. Men hvis restauranten går i stå i januar og ikke betaler fakturaen, kan fødevareuddeleren afskrive den ubetalte regning som en dårlig gæld på selvangivelsen i det følgende år.

Enkeltpersoner er også i stand til at fratrække en dårlig fordring i deres skattepligtige indkomst, hvis de tidligere har inkluderet beløbet i deres indkomst eller udlånt kontanter og kan bevise, at de har til hensigt at yde et lån på transaktionstidspunktet og ikke en gave. IRS klassificerer ikke-erhvervsmæssig dårlig debitor som kortsigtede kurstab.

##Højdepunkter

• Dårlige fordringer kan afskrives på både erhvervs- og individuelle selvangivelser.

• Der er to hovedmåder til at estimere en godtgørelse for tab på debitorer: den procentvise salgsmetode og metoden med ældning af debitorer.

• Denne udgift er en omkostning ved at handle med kunder på kredit, da der altid er en vis misligholdelsesrisiko forbundet med at yde kredit.

• For at overholde matchningsprincippet skal tab på debitorer estimeres efter fradragsmetoden i samme periode, hvor salget sker.

• Dårlig fordringer refererer til lån eller tilgodehavender, der ikke længere anses for at kunne inddrives og skal afskrives.