Investor's wiki

Maksimal lån-til-værdi-forhold

Maksimal lån-til-værdi-forhold

Hvad er et maksimalt lån-til-værdi-forhold?

En maksimal belåningsgrad er det største tilladte forhold mellem et låns størrelse og ejendommens dollarværdi. Jo højere belåningsgraden er, jo større andel af købsprisen på en bolig finansieres. Da boligen er sikkerhed for lånet, er belåningsgraden et mål for risikoen, der bruges af långivere. Forskellige låneprogrammer anses for at have forskellige risikofaktorer og har derfor forskellige maksimale belåningsgrader.

Forståelse af et maksimalt lån-til-værdi-forhold

En maksimal belåningsgrad vil være forskellig for hver type virksomhed og enhver type aktiv. Ved fastlæggelsen af en maksimal belåningsgrad ønsker en långiver at sikre, at den kan inddrive eventuelle tab, hvis låntageren misligholder, og den er nødt til at sælge aktivet for at dække den ubetalte del af lånet. Jo lavere den maksimale belåningsgrad er, jo mindre risiko påtager långiveren sig, fordi de afsætter færre penge. Maksimale belåningsgrader bruges ofte i boliglån og autolån.

Nogle boliglånsprogrammer giver mulighed for en høj maksimal belåningsgrad og er designet specifikt til lav til moderat indkomst og førstegangskøbere af boliger. Mange af disse programmer er sponsoreret af statslige og lokale regeringer, Federal Housing Administration (FHA) og Veterans Administration. Det er klogt for en låntager at undersøge disse muligheder, før de vælger en enkelt långivers høje lån-til-værdi-program.

Kombinationen af et realkreditlån sammen med en udbetaling bruges til at købe bolig for de fleste boligkøbere. Ejendommen tjener som sikkerhed for lånet, og i tilfælde af at køberen ikke længere kan betale lånet, overtager långiver ejendommen. Långiveren kan derefter sælge ejendommen og bruge provenuet til at tilbagebetale sig selv i mængden af de lånte penge. I lånegodkendelsesprocessen placerer långiver et maksimalt tilladt beløb på lånet kontra ejendomsværdien, fordi hvis lånet er en for stor del af ejendomsværdien, kan banken muligvis ikke få hele værdien tilbage i tilfælde af en låntagers misligholdelse.

Bestemmelse af et godt maksimalt lån-til-værdi-forhold

At beregne et belåningsforhold er ligetil. Du dividerer lånebeløbet med købsprisen på aktivet. Fastlæggelsen af det maksimale belåningsforhold er en øvelse, som långivere beslutter sig for baseret på en række faktorer, såsom låntagers kreditprofil og evnen til at sælge aktivet for at inddrive lånebeløbet i tilfælde af misligholdelse.

Hvert aktiv vil have en anden maksimal belåningsgrad. For boliger i USA er det standard for en boligkøber at foretage en udbetaling på 20 %, hvilket betyder, at de skal låne 80 %. For eksempel, hvis en bolig koster 200.000 USD, og boligkøberen kan betale en udbetaling på 20 %, sætter de 40.000 USD af deres egne penge, og resten, 160.000 USD, lånes gennem en långiver i form af et realkreditlån. I dette tilfælde er belåningsgraden 0,80 (160.000 / 200.000), eller 80 %. Dette betragtes normalt som den maksimale belåningsgrad for et realkreditlån. Jo mindre banken skal låne betyder det, at hvis låntageren misligholder, er der større sandsynlighed for, at den vil kunne sælge aktivet til en pris, der dækker lånet.

Hvis du beder om et højere lånebeløb for et realkreditlån, skal du muligvis få en privat realkreditforsikring (PMI) for at beskytte långiveren, hvilket er en ekstra omkostning. Eller du kan have en højere rente på dit lån, hvilket også øger omkostningerne. Hvis et realkreditlån opnås gennem Federal Housing Administration (FHA), er den maksimale belåningsgrad typisk 97%.

Højdepunkter

  • For et boliglån er den maksimale belåningsgrad typisk 80 %.

  • Højere belåningsgrad kan kræve, at en låntager køber forsikring for at beskytte långiveren eller resultere i højere renter.

  • Belåningsgraden er et mål for risiko, som långivere bruger, når de skal beslutte, hvor stort et lån der skal godkendes.

  • En maksimal belåningsgrad er det største tilladte forhold en bank tillader, når man sammenligner et låns størrelse med en ejendoms købspris.

  • Jo højere en belåningsgrad er, jo højere er andelen af en ejendoms købspris finansieret.