Negativ rentepolitik (NIRP)

Hvad er en negativ rentepolitik (NIRP)?

En negativ rentepolitik (NIRP) er et ukonventionelt pengepolitisk værktøj, der anvendes af en centralbank, hvorved nominelle målrenter sættes med en negativ værdi, under den teoretiske nedre grænse på nul procent. Et NIRP er en relativt ny udvikling (siden 1990'erne) i pengepolitikken, der bruges til at afbøde en finanskrise, og er kun blevet officielt vedtaget under ekstraordinære økonomiske omstændigheder.

Forklaring af negative rentepolitikker

En negativ rente betyder, at centralbanken (og måske private banker) vil opkræve negativ rente. I stedet for at modtage penge på indlån skal indskydere betale regelmæssigt for at beholde deres penge i banken. Dette har til formål at tilskynde banker til at låne penge mere frit og virksomheder og enkeltpersoner til at investere, udlåne og bruge penge i stedet for at betale et gebyr for at holde dem sikkert. Dette sker under et negativt rentemiljø.

I perioder med deflation,. hamstrer mennesker og virksomheder penge i stedet for at bruge og investere. Resultatet er et kollaps i den samlede efterspørgsel,. hvilket fører til, at priserne falder yderligere, en opbremsning eller stop i real produktion og produktion og en stigning i arbejdsløsheden. En løs eller ekspansiv pengepolitik anvendes normalt til at håndtere en sådan økonomisk stagnation. Men hvis deflationskræfterne er stærke nok, er det måske ikke tilstrækkeligt blot at sænke centralbankens rente til nul til at stimulere låntagning og udlån.

Teorien bag negativ rentepolitik (NIRP)

Negative renter kan betragtes som et sidste forsøg på at øge den økonomiske vækst. Dybest set er det sat på plads, når alt andet (enhver anden type traditionel politik) har vist sig ineffektiv og kan have slået fejl.

Teoretisk set vil målretning af renter under nul reducere omkostningerne ved at låne for virksomheder og husholdninger, drive efterspørgsel efter lån og tilskynde til investeringer og forbrug. Detailbanker kan vælge at internalisere omkostningerne forbundet med negative renter ved at betale dem, hvilket vil påvirke overskuddet negativt, i stedet for at overføre omkostningerne til små indskydere af frygt for, at de ellers bliver nødt til at flytte deres indskud til kontanter.

Eksempler fra den virkelige verden på NIRP

Et eksempel på en negativ rentepolitik ville være at sætte styringsrenten til -0,2 procent, således at bankindskydere skulle betale to tiendedele af en procent på deres indlån i stedet for at modtage nogen form for positiv rente.

• Den schweiziske regering kørte et de facto negativt renteregime i begyndelsen af 1970'erne for at modvirke dens valutaappreciering på grund af investorer, der flygtede fra inflation i andre dele af verden.

• I 2009 og 2010 brugte Sverige og i 2012 Danmark negative renter til at dæmme op for varme pengestrømme ind i deres økonomier.

• I 2014 indførte Den Europæiske Centralbank (ECB) en negativ rente, som kun gjaldt for bankindskud, der skulle forhindre, at euroområdet falder ind i en deflationsspiral.

Selvom frygten for, at bankkunder og banker ville flytte alle deres pengebeholdninger til kontanter (eller M1) ikke blev til virkelighed, er der noget, der tyder på, at negative renter i Europa reducerede interbanklån.

Der er nogle risici og potentielle utilsigtede konsekvenser forbundet med en negativ rentepolitik. Hvis banker straffer husholdninger for at spare, vil det måske ikke nødvendigvis tilskynde detailforbrugere til at bruge flere penge. I stedet kan de hamstre kontanter derhjemme. Indførelse af et negativt rentemiljø kan endda inspirere til et cash run, hvilket får husholdningerne til at trække deres kontanter ud af banken for at undgå at betale negative renter for at spare.

Banker, der ønsker at undgå cash runs, kan undlade at anvende den negative rente på husholdningsopsparernes forholdsvis små indlån. I stedet anvender de negative renter på de store saldi hos pensionskasser,. investeringsselskaber og andre erhvervskunder. Dette tilskynder virksomhedsopsparere til at investere i obligationer og andre køretøjer, der giver bedre afkast og samtidig beskytter banken og økonomien mod de negative virkninger af et cash run.

Højdepunkter

• Dette ekstraordinære pengepolitiske værktøj bruges til kraftigt at opmuntre til låntagning, forbrug og investering frem for at hamstre kontanter, som vil miste værdi til negative indlånsrenter.

• En negativ rentepolitik (NIRP) opstår, når en centralbank sætter sit mål for den nominelle rente til mindre end nul procent.

• Officielt fastsatte negative renter er blevet set i praksis efter finanskrisen i 2008 i flere jurisdiktioner såsom i dele af Europa og i Japan.