Statisk spredning
Hvad er statisk spredning?
Statisk spænd, også kendt som nul-volatilitetsspænd eller Z-spænd,. er det konstante rentespænd tilføjet til alle spotrenter på statskassen-kurven for at tilpasse nutidsværdien (PV) af en obligations pengestrømme til dens aktuelle pris.
Forstå statisk spredning
Rentespændet er forskellen i afkast mellem to rentekurver. Udbyttet på en rentekurve, der inkluderer skatkammerbeviser,. statsobligationer og statsobligationer,. kaldes statskassens spotrenter. Spændet er mængden af afkast, der vil blive modtaget fra en ikke-statsobligation over afkastet for den samme løbetid statsobligation. Tag det tilfælde, hvor en investor sammenligner statskassens rentekurve med en virksomheds rentekurve. Renten på 2 - årige T-obligationer er 2,49% og afkastet på den sammenlignelige 2-årige virksomhedsobligation er 3,49%. Udbyttespændet er forskellen mellem begge renter, hvilket er 1 % eller 100 basispoint.
Et statisk eller konstant spænd på 100 basispoint betyder, at tilføjelse af 100 basispoint til statskassens spotrente, der gælder for obligationens pengestrøm (rentebetalinger og tilbagebetaling af hovedstol ), vil få prisen på obligationen til at svare til nutidsværdien af dens kontanter strømme. Med andre ord tilbagediskonteres hvert modtagne pengestrømme af obligationer til den relevante statslige spotrente plus det statiske spænd.
Statisk spredning beregnes ved trial-and-error. En analytiker eller investor ville være nødt til at prøve forskellige tal for at finde ud af, hvilket tal, når det lægges til nutidsværdien af det ikke-statslige værdipapirs pengestrømme, diskonteret til statskassens spotkurs, vil svare til prisen på det pågældende værdipapir.
Tag f.eks. spotkurven og læg 50 basispoint til hver kurs på kurven. Hvis den toårige spotrente er 2,49 %, vil den diskonteringsrente, du ville bruge til at finde nutidsværdien af det pengestrøm, være 2,99 % (beregnet som 2,49 % + 0,5 %). Når du har beregnet alle nutidsværdierne for pengestrømmene, skal du lægge dem sammen og se, om de svarer til obligationens pris. Hvis de gør det, så har du fundet den statiske spredning; Hvis ikke, skal du gå tilbage til tegnebrættet og bruge et nyt spread, indtil nutidsværdien af disse pengestrømme svarer til obligationskursen.
Det statiske spænd adskiller sig fra det nominelle spænd ved, at sidstnævnte er beregnet på ét punkt på statskassens rentekurve, mens førstnævnte beregnes ved hjælp af en række spotrenter på kurven. Dette oversættes til at diskontere hver pengestrøm ved hjælp af dens periode til udløb og en spotrente for den pågældende løbetid. Som sådan er statisk spredning mere nøjagtig end nominel spredning. Det eneste tidspunkt, hvor det statiske spænd og det nominelle spænd ville være ens, er hvis rentekurven var helt flad.
Statiske eller Z-spread-beregninger bruges ofte i pantesikrede værdipapirer (MBS) og andre obligationer med indlejrede optioner. En option adjusted spread (OAS) beregning, som ofte bruges til at værdiansætte obligationer med indlejrede optioner, er i det væsentlige en statisk spreadberegning baseret på flere rentebaner og forudbetalingssatserne forbundet med hver rentesti. Det statiske spænd er også meget udbredt på markedet for credit default swap (CDS) som et mål for kreditspænd, der er relativt ufølsomt over for detaljerne i specifikke virksomheds- eller statsobligationer.
Højdepunkter
Statisk spredning beregnes ved trial-and-error.
Statisk spænd er mere præcist end det nominelle spænd, da sidstnævnte er beregnet på ét punkt på statskassens rentekurve, mens førstnævnte beregnes ved hjælp af en række spotrenter på kurven.
Statisk spænd, også kendt som nul-volatilitetsspænd eller Z-spænd, er det konstante rentespænd tilføjet til alle spotrenter på statskassen-kurven for at tilpasse nutidsværdien (PV) af en obligations pengestrømme til dens aktuelle pris.
