Passiv ETF

Hvad er en passiv ETF?

En passiv børshandlet fond (ETF) er et finansielt instrument, der søger at replikere resultaterne på det bredere aktiemarked eller en specifik sektor eller trend. Passive ETF'er afspejler beholdningen af et udpeget indeks - en samling af omsættelige aktiver, der anses for at være repræsentative for et bestemt marked eller segment. Investorer kan købe og sælge passive ETF'er gennem hele handelsdagen, ligesom aktier på en større børs.

Sådan fungerer en passiv ETF

Komponenter af en passiv ETF følger det underliggende indeks eller sektor og er ikke efter en fondsforvalteres skøn. Det gør det til det modsatte af aktiv ledelse - en strategi, hvor en person eller et team træffer beslutninger om den underliggende porteføljeallokering i et forsøg på at slå markedet.

Passive ETF'er giver investorer større fleksibilitet til at udføre en buy-and-hold- strategi sammenlignet med aktive fonde. Fortalere for passiv investering mener, at det er svært at klare sig bedre end markedet, så de sigter mod at matche hele dets ydeevne i stedet for at slå det.

At tage en hands-off tilgang betyder, at udbyderen kan opkræve mindre investorer uden at skulle bekymre sig om omkostningerne til medarbejderløn, mæglergebyrer og forskning. Strategien fremhæver også fordelen ved lavere omsætning. Når aktiver bevæger sig ind og ud af fonden i et langsommere tempo, fører det til færre transaktionsomkostninger og realiserede kapitalgevinster. Investorer kan derfor spare, når det er tid til at indgive skat.

Passive ETF'er maksimerer afkastet ved at minimere køb og salg.

Passive ETF'er er også mere gennemsigtige end deres aktivt forvaltede modparter. Passive ETF-udbydere offentliggør fondsvægtning hver dag, hvilket giver investorer mulighed for at begrænse strategidrift og identificere eventuelle duplikerede investeringer.

Særlige overvejelser

Passive ETF'er er steget i popularitet, siden de første gang blev introduceret til verden for omkring et kvart århundrede siden. Det lave afkast fra aktivt forvaltede fonde og støtten til passive investeringsmidler fra indflydelsesrige personer som Warren Buffett har fået investorernes kontanter til at strømme ind i passiv forvaltning, især i de seneste år.

SPDR S&P 500 (SPY), som blev lanceret i januar 1993 for at spore S&P 500-indekset, er den ældste overlevende og mest kendte ETF.

I september 2019 overgik passive ETF'er og investeringsforeninger endelig deres aktive modparter i aktiver under forvaltning (AUM), ifølge Morningstar .

Passiv ETF vs Aktiv ETF

De fleste investorer er ikke tilfredse med at satse på alle ETF'er. De ønsker specifikt at vælge vinderne og undgå efternølerne. Forhåbninger om at slå markedet er almindelige, selvom beviser peger på, at de fleste aktive fondsforvaltere regelmæssigt ikke når dette mål.

Aktive ETF'er søger at opfylde disse behov. Disse køretøjer har mange af de samme fordele som traditionelle ETF'er, såsom prisgennemsigtighed, likviditet og skatteeffektivitet. Hvor de adskiller sig er, at de har en forvalter installeret, som kan tilpasse fonden til skiftende markedsforhold.

Selvom aktive ETF'er handler et indeks som deres passive jævnaldrende, har aktive forvaltere et vist spillerum til at foretage ændringer og afvige fra benchmark, når de finder det passende. Muligheder, der er tilgængelige for dem, omfatter ændring af sektorrotation, market-timing handler, short selling og køb på margin.

Investorer bør ikke automatisk antage, at denne fleksibilitet garanterer, at aktive ETF'er slår markedet og deres passive jævnaldrende. Ikke hvert eneste opkald vil være det rigtige, plus de værktøjer og medarbejdere, de anvender, pådrager sig yderligere omkostninger, hvilket resulterer i højere udgiftsforhold,. der reducerer fondens aktiver og investorernes afkast.

Kritik af passive ETF'er

Passive ETF'er er underlagt den samlede markedsrisiko,. idet fonde, der følger indekset, også falder, når de samlede aktiemarkeds- eller obligationskurser falder. En anden ulempe er mangel på fleksibilitet. Udbydere af disse køretøjer kan ikke foretage ændringer i porteføljer eller vedtage defensive foranstaltninger, såsom at reducere positioner på beholdninger, når et frasalg ser uundgåeligt ud.

Kritikere hævder, at en hands-off tilgang kan være skadelig, især under et bjørnemarked. En aktiv forvalter kan rotere mellem sektorer for at beskytte investorer mod perioder med volatilitet. En passiv fond, der sjældent tilpasser sig markedsforholdene, er derimod tvunget til at tage hovedparten af et træk.

Endelig er et andet bemærkelsesværdigt problem med passive ETF'er, at mange af de indekser, de sporer, er kapitaliseringsvægtede. Det betyder, at jo større aktiens markedsværdi, jo højere vægt er den i en investeringsportefølje. En ulempe ved denne tilgang er, at den reducerer diversificering og efterlader passive ETF'er vægtet mod store aktier på markedet.

Højdepunkter

• Men passive ETF'er er underlagt total markedsrisiko, mangler fleksibilitet og er stærkt vægtet til de aktier, der er højest værdsat i forhold til markedsværdi.

• En passiv ETF er et instrument, der søger at kopiere resultaterne på det brede aktiemarked eller et segment af det ved at afspejle beholdningen af et udpeget indeks.

• De tilbyder lavere udgiftsforhold, øget gennemsigtighed og større skatteeffektivitet end aktivt forvaltede fonde.